BOGANMELDELSE: “Vegetaren” (2017) af Han Kang. Anmeldereksemplar.

Vegetaren af Han Kang, 2017. Sidetal: 190 sider . Forlag: Gyldendal.

Bedømmelse:

Min yndlingsfarve er lilla. Jeg har været i, og elsker det meste der har med Sydkorea at gøre. Jeg er veganer, og jeg er desuden optaget af det samfundssygelige og normbrydende. Dette er ikke starten på en venindebog, men nogle af årsagerne til, at Vegetaren og mig måtte være et godt match. At Gyldendal umuligt kunne have vidst disse ting, men alligevel uanmeldt, og uden nogle besked, sendte mig et eksemplar af bogen, gør kun oplevelsen dét federe.

Vegetaren er en rå og bizar fortælling om en kvinde i forfald, og tre pårørendes forskellige håndtering af dette. Bogen vandt sidste års International Man Booker-pris

Yeong-Hye lever i et traditionelt ægteskab i Sydkorea. Hendes mand arbejder på et kontor og har altid haft det bedst med at leve et konformt og ubemærkelsesværdigt liv. Derfor passer den upåfaldende og pligtopfyldende Yeong-Hye ham helt perfekt. Upåfaldende i sit udseende, sin væremåde og sin livsstil. Hun kræver intet af sin mand, passer for det meste sig selv og klarer de huslige pligter.

En nat finder manden Yeong-Hye ude i køkkenet. Hun står stiv foran køleskabet og er ikke til at få kontakt med. Når hun endelig får sagt noget, fortæller hun, at hun har haft en drøm. Manden bliver irriteret, de opløses og går i seng igen. Når han vågner næste gang, er det til begyndelsen af enden af deres ellers ordinære liv.

“Noget kvaste under min fod og fik mig til at standse op midt i en sætning. Jeg troede ikke mine egne øjne. Hun sad på hug, stadig iført natkjole, med det uglede, filtrede hår i en formløs masse omkring ansigtet. Rundt om hende lå plastikposer og lufttætte beholdere spredt ud over hele køkkengulvet så der ikke var noget sted jeg kunne sætte foden uden at træde på dem.” (s. 13)

Vegetaren er opdelt i tre dele, hvor situationen løbende eskalerer. Først fortælles den fra Yeong-Hye’s mands perspektiv, derefter gennem svogerens og til sidst gennem søsterens. Omend det er Yeong-Hye som er romanens omdrejningspunkt, er det disse tre persons stemmer vi primært hører. De tre familiemedlemmer tackler situationen vidt forskelligt – med foragt, erotisk fascination samt opgivenhed, som også afspejler sig i Yeong-Hye væremåde og værdighed. De tre dele kunne være selvstændige noveller, og var det faktisk også til at starte med. Men det giver nu alligevel noget særligt til forståelsen af familiedynamikker og håndteringen af psykisk sygdom, når de tre dele er samlet i et.

Vegetaren er skrevet af sydkoreanske Han Kang, hvorfor det ikke er underligt, at den sydkoreanske kultur skinner igennem. På mange måder. Den patriarkalske familieføring, familieære og skam er noget som dirrer til bristetpunktet, da Yeong-Hye i familiens øjne går fra forstanden. Hun bliver vegetar fra den ene dag til den anden og hendes familie tager det meget tungt. Så tungt, at det gør hele situationen værre.. Herefter bliver Yeong-Hye til noget mere end bare vegetar, og det føles som, at der ikke er nogen vej tilbage. Nogen vil måske mene, at udviklingen er uundgåelig og noget som sker udelukkende inde i Yeong-Hye – en vinkel hendes mand uden tvivl ligger på det – men det er tydeligt i fortællingen, hvorledes familien har en stor rolle i forløbet.

“I drømmen slog jeg en eller anden ihjel. Jeg stak en kniv dybt ind i maven på personen, så masede jeg hånden ind i såret og flåede de lange, sammenfiltrede indvolde ud. Ligesom når man spiser fisk, pillede jeg alt det smattede kød og muskelvæv af og lod kun knoglerne ligge tilbage.” (s. 54)

De makabre beskrivelser vi støder på i fortællingen, er også typiske for sydkoreansk kultur. Fx ser man ofte sydkoreanske film, med en iøjnefaldende symbiose bestående af renhed og ro, blandet med råhed og vold. Det finder vi også i Vegetaren. Flere af disse kødlige, dyriske og detaljerede scener mindede mig om Lars Von Triers Antichrist. Jeg forestillede mig faktisk flere af bogens scener for mig filmet med Anthony Dod Mantle æstetiske og snigende kameraføring. Bogen vil uden tvivl stærkt appellere til nogen, mens det vil vække væmmelse hos andre.

“Der sidder noget fast i solar plexus. Jeg ved ikke hvad det kan være. Efterhånden sidder der hele tiden noget fast lige der. Selvom jeg er holdt op med at gå med bh, kan jeg konstant mærke klumpen. (…) Hyl og skrig, tæt sammenvævet, lag på lag, filtret sammen så det danner den klump. Det er på grund af kødet. Jeg har spist for meget kød. De levende dyr jeg har spist, deres liv sidder fast derinde. Blod og kød, alle de slagtede kroppe, ligger spredt i hver eneste krog, og selvom de fysiske rester blev udskilt, hænger deres liv stædigt fast i mit indre. (…) Ingen kan hjælpe mig. Ingen kan redde mig. Ingen kan få mig til at trække vejret.” (s. 53)

Vegetaren er et frisk pust på den litterære vestlige scene, som dækker mange vigtige aspekter. Måske allervigtigst, hvor afgørende og universelt det er, at vi prøver at forstå  og drage omsorg for hinanden.