Tilbageblik på året 2017

Mens vi spiser gårsdagens tørre kransekagestykker, træder forsigtigt rundt om fyrværkeriresterne og prøver at huske, hvad det egentligt var vi fik sagt af pinlige ting i går aftes, vil jeg kigge tilbage på året der gik for Litteraturhuset.

Jeg er ikke én af de smarte som har en profil på Goodreads, hvorfor der ikke kommer nogle læsestatistikker her. I stedet vil jeg fortælle, hvilke bøger der gjorde størst indtryk på mig, hvad jeg oplevede og hvad fremtiden bringer.

Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder af Adichie, mener jeg alle (kvinder) vil få noget ud af at læse. Vita Andersens klassiker, Tryghedsnarkomaner, gav mig en følelse af et kvindeligt ensomt fællesskab, mens Wenche Thinnesen Vogtmanns Os imellem førte mig gennem hele følelsesregistret. Sidstnævnte resulterede i, at Litteraturhuset kom med i en pressemeddelelse. Han Kangs Vegetaren har også sat sig fast som en god læseoplevelse i 2017, med sit anderledes udtryk og som påmindelse til mig om min kærlighed for Sydkorea. Det kommende år vil jeg gerne læse mere samfundskritiske, anti-teknologi og dystopiske bøger. Så hvis du kan anbefale nogle i den genre, så sig endelig til.

I starten af 2017 deltog jeg til mit første bogbloggerarrangement, og omend temaet var krimi (som mine følgere efterhånden nok har fundet ud af, ikke er min genre), var det en god oplevelse. Jeg fik hilst på medbloggere, fik stiftet særligt bekendtskab med Louise fra TheBookCollector, og havde generelt en god dag. Dagen var ekstra særlig, fordi det var startskuddet på Louises og mine planlæggelser for vores eget bogbloggerarrangement, kun 4 måneder efterfølgende, med emnet “Kvindeliv”. Det var en spændende og lærerig proces og dagen forløb ligesom vi ønskede det – med forfatteroplæg, diskussioner, lækker mad, fantastiske sponsorater, alt sammen omgivet af de bedste bogrammer, Paludans bogcafé. 2017 var også året, hvor jeg første gang deltog til BogForum. Lige dele forundret og provokeret over de udelukkende og overvældende positive indlæg om arrangementet, besluttede jeg mig for at gå den omvendte vej, og sable arrangementet ned. De bedste litterære arrangementer jeg deltog i, var klart Deweys Readathon, hvor man læser bøger 24 timer i træk, samt Hekseskolens (feministiske) Halloween i Politikens Boghal. Særligt sidstnævnte gav mig en masse inspiration og tanker.

2017 var også året, hvor jeg fortsat kæmpede med online-dilemmaet. På den ene side har jeg en masse ideer, tanker og vil gerne være opdateret, i kontakt med folk og udtrykke min samfundskritik.. På den anden side væmmes jeg ved dagens nødvendige iscenesættelse, konstante onlinemode, ligegyldige nyheder og konsekvenserne ved fravælgelse af disse. Det “simple” og private offlineliv, nej til forbrugerisme, kapitalisme og stress og ja tak til nærvær, ægte relationer og dyrke nu’et samt fordybelse, virker svært tiltalende. Det er en nød jeg aldrig knækker.

I tråd med ovenstående var et af mine mål for 2017 at nå over 800 følgere på Instagram. Følgere = Muligheder. På årets sidste dag, havde jeg 1043 følgere, så det mål er fint nået. Til gengæld kan jeg mærke, at jo flere der kommer til, jo sværere har jeg det med at kende til mit publikum. Det føles ikke særlig tilfredsstillende.

2017 blev også året, hvor jeg søgte efter en litterat til at akkompagnere mig med mit arbejde med de litterære terapisaloner. I min søgen stødte jeg på søde og entusiastiske litteraturelskere, hvoraf jeg har arbejdet sammen med Cecilie siden. Cecilie studerer litteraturvidenskab og er én af de der mennesker, som jeg ville begynde at kramme en masse, hvis jeg først fik lidt at drikke. Vores arbejde med de litterære terapisaloner skrider frem. Første halvdel af 2018 åbner vi den første litterære terapisalon for kvinder. Det bliver så godt! – læs mere her.

2017 blev også året, hvor jeg åbnede min egen private praksis og dermed blev klogere på endnu flere menneskers narrativer. Nu er det 2,5 år siden jeg blev færdiguddannet psykolog. Og selvom jeg er begyndt at vænne mig af med studenteridentiteten, vil min ydmyghed for det samarbejde jeg har i terapilokalet nok aldrig forsvinde. Jeg fortsætter med praksissen i 2018 og ser frem til at se mine klienter i det nye år.

I slutningen af året fik jeg tilsendt Forfatteralmanak 2018 – Et redskab for forfattere af forfatteren Alice Aagaard. Jeg har i sinde at gøre noget ud af titlen “forfattertype”, som Anne Cathrine Bomann gav mig tidligere på året. I kan se frem til en anmeldelse af almanakken inde i 2018.

Jeg ser generelt vældig meget frem til 2018, som for mit vedkommende starter ud med et spændende fast psykologjob med de sødeste kollegaer. Derudover er jeg faktisk mest spændt på dét, som jeg endnu ikke ved venter mig.

Godt nytår

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *