Tidligere deltageres udtalelser

I Litterære terapisaloner – Kvindeliv, har vi haft dejlige grupper af kvinder. Kvinder på tværs af baggrunde, interesser og alder. Diversiteten har været altafgørende for inspiration og forøget indsigt, i både andre og sig selv. Derfor er vi ekstra glade for, at vores deltagere kommer med så meget forskelligt og qua deres aldersspænd (25-55 år) er forskellige steder i livet. Fælles for kvinderne har været en læseglæde, åbenhed og lyst til at være medskaber af et trygt og personligt rum. Her er nogle af deres varme udtalelser om de Litterære Terapisaloner:

“Jeg føler der er mere plads til mig ude i verden, for hver gang jeg går herfra.”

“Det værn jeg har fået opbygget gennem mange år grundet svære ting og en svær skilsmisse, føler jeg er kommet ned. Jeg troede ikke i min vildeste fantasi at det kunne ske over 8 gange her.”

“Jeg er kommet tættere mig selv under forløbet. Jeg ved, hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil nu, og ved at være med har det givet mig mod til at tage nogle store beslutninger i mit liv.”

“Hvis vi alle går herfra og bare tager et lille dryp med af måden at være sammen på, så bliver verden et lidt bedre sted.”

“Jeg har tænkt meget over, at mange har haft en svær og/eller problemfyldt barndom, og at det okay at tale om det, selvom det kan være svært eller tabu.”

“Jeg syntes det har været fantastisk at sidde med så mange forskellige kvinder. Alder, samfundslag, baggrunde. Det var så fedt at få tingene sat i perspektiv, når man har læst en bog man er uenige om. Jeg har også lært noget om min kæreste, og måske også en smule om mine forældre. Alt sammen til det bedre, så forholdene er styrket. I den tid min kæreste og jeg har boet sammen har vi ikke været så lykkelige og afslappede, som vi er lige nu.”

“Det der gjorde størst indtryk på mig var, at jeg ubesværet kunne dele meget svære fortrolige ting i mit liv med “fremmede”. Når kombinationen af varme og “hvilen i sig selv” kom til udtryk fra nogle i gruppen, som er kommet videre efter svære oplevelser og som anerkender, at disse oplevelser er en del af dem stadig. Det var meget stærke oplevelser for mig.”

“Jeg har fået nogle fantastiske timer i mit liv ved at være med i Litterære Terapisaloner. Gode følelser i kroppen. Masser af stof til fortsat refleksion og eftertanke. Ideer til, hvordan rammer for samvær kan kvalificere og styrke indholdet og værdien (og mindske overfladisk snak og rollepolarisering i en gruppe). Masser af viden om kvindeliv, som jeg ikke vidste i forvejen, fordi flere af emnerne vi har diskuteret ikke er nogle, jeg normalt taler med andre om. Større bevidsthed om mine egne grænser – også ift. hvad jeg gerne vil tale med andre om/indvies i af andre.”

“Ved at have været med, kan jeg nu være følsom OG stærk. To sider som jeg altid har tænkt ikke kunne forenes, og at jeg var dømt til at være svagere end mine medkvinder. Men det tror jeg ikke længere.”

“Jeg har lært at kommunikativ nærhed mellem mennesker kan opstå uden lang tids forhåndskendskab eller fælles akut “situation”. Med de rette rammer, den rette indstilling, åbenhed, fordomsfrihed og vilje til at give og tage, kan vi mennesker meget sammen. Det har været meget livsbekræftende og en stor glæde at opleve. Også noget jeg vil tage med mig videre.”

“Imens jeg har læst under forløbet, har de andre kvinder været i mine tanker. Jeg har glædet mig til at komme til Litterære Terapisaloner, og høre om deres meninger og oplevelser med bøgerne.”

“Jeg føler et større kvinde-til-kvinde slægtskab efter at have været med.”

“Jeg gik ind til denne bog, uden at føle rykkede noget ved mig, men efter at have drøftet den til salonaftenen, gik det op for mig hvor meget den havde at byde på.”

“Det er vildt at Litterære Terapisaloner kan lade sig gøre. At vi kan komme her og åbne op om så personlige ting, for helt fremmede.”

“Det har været meget empowering at være med.”

“Det er ligesom at have været til yoga, når man har været til Litterære Terapisaloner. Man er helt afslappet og har ro i sindet.”

“Vi kommer og deler svære ting og svære følelser, og jeg føler mig altid beriget og lidt lettere når jeg går herfra.”

“Jeg har fået et andet syn på, hvad jeg synes, der er en stærk kvinde. Et mere nuanceret og kærligt syn.”

“Den samtale, vi har haft, har sat gang i tanker og følelser om mit liv, jeg ikke havde forestillet mig, da jeg læste bogen derhjemme.”

“Det her burde man gøre noget mere af.”

“Den hjerteligste TAK! I har fat i noget meget rigtigt her. Bliv ved med det.”

 

Læs mere om Litterære Terapisaloner og hvordan du kommer med på næste hold her.