Med eksplosionen af veganske varer og restauranter og i anledning af International vegetardag d. 1. oktober, passer det perfekt med, at jeg får udgivet dette længe efterspurgte indlæg. Det udspringer af Rosamund Youngs udgivelse: Hvad køer ved om livet. På dansk udgivet 2018 af forlaget Don Max. (Tak for eksemplaret til forlaget).
Som flertallet af vores følgere nok har luret har Litteraturhuset en stor interesse i kvindelitteratur og feministiske temaer. Der er heldigvis meget litteratur og feministisk debat, og det er nok gået de færreste forbi, at det er et omdiskuteret tema i vores tid. Et andet emne, som også fylder i medierne og i folks diskussioner, og som også ofte skiller vandene, er veganisme. Feminisme og veganisme er for nogen meget vigtige temaer. Det er en del af deres livsstil, hverdag og identitet, mens andre ser det som ekstremer. Irriterende trends og at ekstremisterne forsøger at pådutte andre sine holdninger.
Der findes mange forståelser af veganisme og feminisme, og det bliver op til den enkelte at definere, hvordan man forstår begreberne og evt. praktiserer dem. Det er ikke overraskende i vores samfund, hvor alle frit kan tage patent på sandheden… og dermed være med til at udvande den. Indlægget her handler dog om noget andet. Intentionen med dette indlæg er at dele mit personlige syn på, hvordan veganisme og feminisme er søskende.
Mange vegetarer og veganere ser kødindtag som et problem, da det overordnet indikerer, at vi ser dyr som værende mindre værd end mennesket. Modargumenterne fra kødspisere er ofte, at dyr ikke har følelser som mennesker. At de ikke oplever smerte og glæde, og at de ikke er lige så kloge som mennesker. Udover at det ikke er korrekt, hvilket forskning har bekræftet flere gange, så taler det samtidig ind i nogle af feminismens værdier. I dag er der mange forståelser og fortolkninger af feminismen. Uden længere redegørelser, vil jeg mene, at de fleste feminister er enige om, at feminisme handler om rettigheder og ligeværd. Fx retten til at bestemme over egen krop og generelt lige rettigheder tværs over køn og race. På samme måde mener veganerne, at der er manglende rettigheder hos dyr, og at vi derfor bør kæmpe for dem. Mange dyr er i dag undertrykte. Vi bestemmer over dem, særligt deres kroppe og reproduktion. Det er overgreb at holde dem indespærret, fratage dem deres frihed, deres yngel og deres muligheder. Har du læst og gyst over Tjenerindens Fortælling, kan du passende stoppe op og tænke over, hvordan den animalske fødevarerproduktion foregår i dag. Køers, grises og kyllingers reproduktion institutionaliseres, kontrolleres og overvåges til udelukkende glæde for vores andres smagsløg og kulturelle madtraditioner. Dyrene objektliggøres og bliver berøvet enhver form for frihed og individualisme. Lige som kvinderne i Tjenerindens Fortælling. Og ligesom forskellige menneskegrupperinger har oplevet det gennem tiden.
Rosamund Youngs Hvad køer ved om livet giver et indblik i Youngs erfaringer på gården Kite’s Nest Farm i England. Young driver gården i dag og er opvokset på den. Hun har derfor fra barnsben haft rig mulighed for at iagttage køerne og gårdens andre dyr.
“Køer er lige så forskellige som mennesker. De kan være dybt intelligente eller langsomme i opfattelsen. De kan være venlige, betænksomme, aggressive, føjelige, opfindsomme, træge, stolte eller sky. I en tilstrækkelig stor besætning, vil alle disse karakteristika være repræsenteret.”‘
“I tidsskriftet Star And Furrow så jeg på et tidspunkt en beskrivelse af, hvordan indskrænkelsen af køers muligheder for at bevæge sig frit rundt i løbet af få generationer fører til at størrelsen af deres hjerner reduceres med tredive procent, og det ligger interessant nok i tråd med vores egne iagttagelser.”
“Argumentet om at ‘frilandshøns’ ikke vover sig udenfor, selv når dørene står åbne, er ikke meget værd, når det går op for en, at man for at opnå en ekstrem høj tilvækst har fodret dem så unaturligt, at de ikke længere kan bære deres egen vægt. Hvis de ikke går ud, så skyldes det, at den form for landbrug har efterladt dem fysisk ude af stand til at udfolde en normal adfærd.”
I bogen følger vi Young, som livligt beskriver køernes forskellige personligheder og hvordan de klarer vigtige perioder og situationer i deres liv. Vi er med til at opleve køerne under bl.a. graviditet, venskaber, smerte og sorg. Vi ser, hvor samarbejdsvillige og tillidsfulde de kan blive, hvis blot man giver dem kærlighed og respekt. Hvad køer ved om livet viser køer fra alle deres sider og er med til at give et reelt og nuanceret billede af de dyr, vi til daglig glædeligt kommer på tallerkenen uden at tænke videre over det. Youngs agenda er som sådan ikke vegansk. Hun driver en gård og lever deraf af at spise og sælge animalske produkter. Men gården drives i det mindste efter naturlige og økologiske principper, og med omtanke og opmærksomhed for det enkelte dyr.
Jeg håber at bogen kan være med til at folk får øjnene op for, at dyr hverken er mere eller mindre dyr, end vi mennesker er det. Hvad man gør derefter, skal være op til den enkelte.
