Nu hvor corona fortsætter, smittetallene er på sit højeste og restriktionerne er blevet strammet, er det som om at 2020 flyder sammen med 2021. 2020 har på mange måder været et forvirrende år, og faktisk bar mit bogår også præg af det. Mens 2019 var fyldt med gode læseoplevelser – læs mine læseanbefalinger for det år her – var 2020 mindre god. Til gengæld starter det nye læseår godt ud. Mere om det til sidst i indlægget.
Vi starter ud med mine læseanbefalinger for 2020:
Mit arbejde af Olga Ravn (2020)
Læs min fulde anmeldelse af bogen her.
Èn af de læseoplevelser, som står klarest for mig fra 2020 er Mit arbejde af Olga Ravn. Det er en bog, som handler om Anna. Anna føder et barn, Anna bliver mor, Anna er kæreste til Aksel og Anna er desuden også forfatter. Men Anna er samtidig alt andet, end sig selv. Vi følger hende i hendes forsøg på at støbe alle de her roller sammen og finde sig selv et sted iblandt, men resultatet bliver et underligt mis-match, hvor der er huller, mangler og forvirring undervejs. Mit arbejde viser, hvor hårdt det ofte er at blive mor, og hvor alene man står i rollen. Og det gør den overbevisende med sit præcise og maleriske sprog.
Jeg blev selv mor i 2019, og selvom jeg ikke havde det ligeså svært som Anna, som lider af en fødselsdepression krydret med angst, så var der mange passager som ramte plet. Jeg følte mig set og hørt. For i fortællingen hører jeg også en oprørsk stemme, som slår hånden ned i bordet og siger nu er det nok! Kvinder har gået for længe, og følt sig alene i noget af det, som vi skal værne allermest om – starten på liv.
Jeg anbefaler den særligt til nygbagte mødre og fædre. Står valget mellem et sengetøj fra Konges Sløjd eller Mit arbejde til din søster, som lige er blevet mor, ville jeg vælge sidstnævnte. Derudover vil jeg også anbefale bogen til fagpersonale, som arbejder med gravide, nygbagte forældre og småbørnsforældre. Mit arbejde er nutidens svar på datidens Vinterbørn af Dea Trier Mørch.
Det Europæiske Forår af Kaspar Colling Nielsen (2018)
Med tiden har jeg fundet ud af, at jo mere en bog kan få mig til at spærre øjnene op og udbryde; “… EJ! Det skrev h*n bare ikke”, mens jeg med bedste primal-latter kigger mig nervøst omkring, desto større er chancen for at jeg kan lide den.
Det Europæiske Forår falder i ovenstående kategori, hvorfor vi naturligvis var meant to be (hæhæ). I fortællingen følger vi fire menneskers liv, som krydser hinandens på kryds og tværs. Et kunsterliv i København, krydret med dyr med menneskeintelligens i et fortids-elskende fremtids-Lolland, toppet med flygtningeproblematikken, som er blevet flyttet med store containere ned til Mozambique. Sidder du og tænker “… hvad?”, så vil jeg gerne tilføje, at der er endnu mere, end blot det.
Søger du en bog som kan have en terapeutisk effekt, er den her god i form af øjeblikkelig og kortvarig symptomlindring. Den fanger med alle sine højaktuelle tematikker, forarger, forundrer, og som bonus får den din mave til at se mere trimmet ud – eller også vil du synes den er helt håbløs og lige til skraldespanden. “Det Europæiske Forår er den mest åndssvage bog jeg har læst”, skrev en journalist hos Information. Jeg er helt enig – og det er dét, der gør den så genial.
Læs min anmeldelse af bogen på Instagram her.
Jeg har desuden også skrevet om Kaspar Colling Nielsens bog Den Danske borgerkrig her, og Dengang dinosauerne var små. Sidstnævnte havde jeg med på min liste over højdepunkter fra 2019. Jeg har stadig Mount København til gode.
Til Ungdommen af Linn Skåber og illustratør Lisa Aisato (2020)
Til Ungdommen er en anderledes bog sammenlignet med dem, jeg plejer at læse. Det er en bog, som er fyldt med smukke og unikke illustrationer af den prisvindende Lisa Aisato. Men det er også en bog fyldt med vigtige fortællinger. Linn Skåber har interviewet en række unge mennesker. Om hvad der er det vigtigste, sværeste, sjoveste i livet. Om det der betyder meget, og dét der måske betyder mindre. Hun har taget det her kludetæppe af fortællinger og givet det liv i bogen, som giver et godt indtryk af, hvordan ungdommen har det i dag.
Jeg vil så gerne, at denne bog når bredt ud. For den er vigtig. Den sætter et spejl foran unge, og få dem til at føle sig mindre alene med de problemer, som de ellers kan føle sig så hjerteskærende alene og forkete med. Og jeg er også overbevist om, at forældre og folk som arbejder med unge, kan få rigtig meget ud af bogen også. Læs min fulde anmeldelse af bogen her.
Måske skulle du snakke med nogen af Lori Gottlieb (2020)
“Psykologen forklarede, at forskellige sider af os selv ofte ønsker forskellige ting, og hvis vi lukker munden på de sider, vi finder uacceptable, finder de andre måder at blive hørt på.”
Jeg bliver også nødt til at have den her bog på min 2020-liste. Måske skulle du snakke med nogen af Lori Gottlieb udkom på dansk i 2020, hvor jeg fik glæde af den. Mange er nysgerrige på, hvad der foregår i et terapirum. Hvad snakker man egentligt om? Passer det, at alle psykologer går med rullekrave og kigger over sin brillekant mens de langsomt siger “mmm… fortæl mig mere.”? Og hvad tænker psykologen egentligt om sine klienter? Terapirummet er et lukket og mystisk rum, og når det en sjældent gang bliver portrætteret i medierne, er det oftest så karikeret, at jeg må kigge hen over min brillekant og tænke “mhh… hvad fejler manuskriptforfatteren”.
Måske skulle du snakke med nogen er skrevet af en psykolog, som også selv har gået i terapi, og som dermed er rigtig godt inde i, hvad der foregår i det terapeutiske rum. Den giver samtidig et indblik i, helt overordnet, hvad det vil sige, at være menneske. På godt og ondt.
Måske skulle du snakke med nogen er livsbekræftende og en bog vi har manglet. Læs min fulde anmeldelse her.
Det nye læseår
Jeg satser på, at 2021 bliver et endnu bedre læseår. Efter en længere pause med bl.a. barsel, har Cecilie og jeg Litterære Terapisaloner at se frem til – hele 3 hold kommer vi til at køre i år. Herigennem ved jeg, at jeg kommer til at genlæse god litteratur. Men vi har også nye titler på programmet, som jeg er spændt på at se deltagernes reaktion på. (Hør desuden vores podcastafsnit om skønlitteratur og Litterære Terapisaloner her).
Derudover starter året stærkt ud. Jeg har læst Frank af debutant Mia Dall. Bogen udkommer d. 18. februar, og I kan godt glæde jer. Det er en fin lille sag, som foregår i Københavns gader. En ung kvinde, ledsaget af en depression og en kanin, forsøger at finde rundt i verden og i sig selv. Jeg kommer til at skrive meget mere om den, men for nu vil jeg foreslå at læse mere om den her, hvor der også ligger en læseprøve. Derudover er jeg igang med Hvid af Han Kang. En sydkoreansk forfatter, som skrev Vegetaren, som jeg bliver ved med at anbefale. Jeg håber generelt at læse endnu mere litteratur fra andre himmelstrøj i 2021. Jeg synes, at vores verden har brug for mere kærlighed, åbenhed og forståelse, og at læse litteratur som adskiller sig fra ens hverdag, er én af måderne at få netop de tre ting mere ind i ens liv.
Derudover er planen for 2021, at Litteraturhuset.dk bliver endnu skarpere på at formidle litteratur, som har en psykologisk effekt. Det ser jeg meget frem til.
Jeg håber også, at I får et godt læseår.