Boganmeldelse: “Den Danske Borgerkrig” af Kaspar Colling Nielsen (2013)

Den Danske Borgerkrig 2018-2024 af Kasper Colling Nielsen, 2013. 2. udg., 3. oplag. Forlag: Gyldendal. Bedømmelse:

Den Danske Borgerkrig er en fremtidsfortælling, som foregår i en meget nær fremtid. I år 2018 har folket fået nok af de griske banker og løgnagtige politikere og derfor udbryder en borgerkrig. Den “almene” borger render rundt i Københavns gader og skyder løs på statsmagten, mens politikere og de velhavne forsøger at flygte.

Måske skal der være krig en gang i mellem for at minde os om, hvem vi er, eller for at noget nyt kan fødes? (s. 49).

Fortællingen skildres 450 år efter krigen, af den 475årige rigmand. Han har overlevet via et stamcelleprogram, hvilket også dyr kan blive en del af. Det har resulteret i at rigmandens 350årige hund har udviklet evnen til at reflektere og tale. Det medfører forskellige udfordringer, både for hund og ejer. Fx beskrives det, hvordan det pludselig er at være pinlig bevidst om sin eksistens og sine vilkår… Men det er også nogenlunde her, at fremtidsscenarierne slutter. Lige så meget som jeg havde håbet, at bogen ville åbne op for et farverigt dystopisk univers, lige så meget fik jeg en følelse af, at bogen ikke levede op til det potentiale.

Bogen springer mellem datidens intense borgerkrig, nutidens rigmand og hans overflod, og indimellem nogle fortællinger, som nogle gange synes at give mening. Andre gange virker malplaceret. Fx er jeg i tvivl om meningen med, hvorledes en jødisk familie baner sig vej ind i en stor lidende dames røv. Her gemmer de sig for tyskerne. Jeg forstår heller ikke helt hvad historien om bjørnen på behandlingshjemmet, som har fået stjålet sin honning, skal til for. Andre historier giver mere mening. Om ikke andet, så som veltænkte og interessante afsnit for sig selv, som indimellem indeholder tankevækkende eller humoristiske brudstykker. Det synes jeg fofatteren formår at overraske med – og når det er der, er det brandgodt og fik mig til at stoppe op.

Selvrefleksion er et vilkår, forsøgte jeg at forklare ham, som skaber et mørke i sindet (s. 22).

Jeg forestiller mig, at bogen ville være mere fuldført, hvis man hørte mere om borgerkrigen samt flere detaljer, om hvordan vores verden ser ud i fremtiden. At rigmanden har sexorgier, nyder mad og rejser rundt, synes jeg ikke adskiller sig nok fra en potentiel nutidig livsstil. Det fremstår som unødvendig fyld, når det gentages flere gange i løbet af fortællingen. Følelsen af, at forfatteren havde travlt med at færdiggøre bogen, bliver ikke mindre af, at man gentagende gange efter en kendsgerning læser; “… som jeg ikke vil komme nærmere ind på”. Øv.

Hvis du har høje forventninger om et råt og detaljebeskrevet dystopisk univers, vil jeg anbefale dig at kigge andre veje. Men har du mod på en anderledes bogoplevelse, hvor du bliver kastet rundt i skøre fortællinger om tomaters sanselige rejse fra stilk til tallerken, om historiske beskrivelser af den økonomiske krise, og alt imellem, så har du afgjort fundet din bog.

… hele litteraturhistorien kunne reduceres til et ønske om at kunne magte at leve, at alle bøger var skrevet af ensomme mennesker, der fortalte historier for at udholde livet (s. 209).