Æg af Shekufe Tadayoni Heiberg, 2017. 213 sider. Forlag: Forlaget Uro. Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!
Bedømmelse: 
Første gang jeg stødte på Shekufe Heiberg var til Hekseskolens Halloween fejring i Politikens Boghal. Omringet af seje og inspirerende kvinder, bød programmet på bl.a. PhD. Elisabeth Friis, Lucia Odoom og naturligvis Olga Ravn. Shekufe var også på programmet, og læste op af sin bog Æg. Da muligheden for at anmelde den bød sig, sprang jeg naturligvis til, lige dele nysgerrig og fascineret af denne nutidsheks.
Det er måneder siden, at bogen landede i min postkasse og selvom jeg normalt læser hurtigt, så får i først anmeldelsen nu. For nok er bogen kort og flere af siderne har kun enkelte ord, men med dens rigdom af tankespirer og leg med ord, historier og form, er det en oplevelse at læse bogen lidt efter lidt og lade indtrykkene bundfalde.
“Et æg er
en kerne af kraft
i en balje af saft
En celle af sæd
er et anslag til bær
En celle i et æg er en musling
der klapper
i.” (s. 43)
Æg begynder ved begyndelsen – ved begyndelsen af liv. Ved ægget, undfangelse, graviditet, moderens rutiner, bevogtning af frøet og selve fødslen. Bogen kigger på skiftene, og gentagelserne. Processen beskrives fra en feministisk og cyklisk synsvinkel, og det hele sættes i et med naturen, med sol, måne, årstider og dyreliv. Denne billedrige vinkel hiver os med tilbage til en stærkt naturlig og poetisk forståelse af noget som i virkeligheden netop er meget naturligt og poetisk. Det står i kontrast til den ellers oftest tekniske og teoretiske vinkel vi desværre har lagt på undfangelse og graviditet i dag. Æg er derfor dejligt befriende og et vigtigt bidrag, som jeg tror at særligt gravide kvinder vil nyde.
“Men før det første, først det første
en ve skyller ind
stryger flimmer på vand
så en værre ve
en ve der skyller ind og vælter omkuld
en høj bølge og en højere bølge end den høje
en bølge og en bølge
syv og syv oceaner og syv mere og syv
men slet ikke nok
ikke endnu.” (s.74)
Selvom dette kunne være nok, er Æg meget mere end det. Der er fx også en dialog mellem månen og ægget. Denne del falder sprogligt til jorden for mig. De to har det med at bande og svinge om sig med engelske ord, hvilket står i for stor, og unødvendig, kontrast til resten af bogen – men dialogens pointe er fin og tankevækkende.
En vigtig pointe er der også at hente i delen “Tørst”, hvor 8 mødre mødes om et bål, og deler både hvor ensomme de har været under sin graviditet og hvor forfærdeligt det har været at konkurrere mod hinanden generelt. Forfatteren ligger uden tvivl op til kvindefællesskab og sammenhold, hvilket naturligvis får min store applaus. Det er netop dét jeg selv forsøger at bidrage til i praksis med mine litterære terapisaloner. Jeg kan kun håbe, at der kommer flere bøger med dette fokus i fremtiden.
Sidst men ikke mindst gjorde en alternativ og feministisk skabelsesberetning særligt indtryk på mig. Jeg har måtte dy mig fra at citere brudstykker fra den del, fordi den uden tvivl er stærkest i sin helhed. Jeg kan dog sige så meget som, at Heiberg igen her viser, hvordan hun på finurlig og overbevisende vis kan puste nyt liv i vores ellers fasttømrede konsensus om de her emner. Det har været en stor oplevelse at læse Æg, og er uden tvivl én af de bøger, jeg kommer til at vende tilbage til. Samtidig er jeg meget spændt på, hvad der i fremtiden vil komme fra Heiberg. Jeg kan kun forestille mig, at det bliver godt.
