Litteraturhusets 1 års fødselsdag – Hvad nu?

På fredag er det 1 år siden jeg startede Litteraturhuset. Tanken bag var at skabe en platform for boganmeldelser, bogsnak og litteraturpsykologi. Det er blevet til en række indlæg, boganmeldelser og spændende kontakter siden, og Litteraturhuset har fået en solid fod inden for bogbloggerverdenen. Det er virkelig dejligt og jeg er taknemmelig for at være blevet taget så godt imod, og fået så mange trofaste følgere og bogvenner. Tak”!

… Hvad nu?

Men hvad er planerne så nu? Jo, jeg har for nyligt startet min egen psykologpraksis, hvor jeg laver terapi (Se her). Det ligger mig dybt på hjerte at hjælpe og inspirere mennesker og i samarbejde at genfinde indre styrke og selvkærlighed. Uanset hvad problemet og udgangspunktet måtte være. Det er mit drømmejob og jeg føler mig enormt privilegeret over den tillid folk viser mig. Mens dette kan noget unikt og det er en fornøjelse at se folk rykke sig, så tror jeg at grupper og terapi kan noget ekstra.

Litterære terapisaloner

Længe har jeg leget med ideen om at lave (hvad jeg kalder) litterære terapisaloner. Ideen er at samle en gruppe af 6-7 litteraturglade jævnaldrende mennesker 1 gang om måneden. Mellem hver salon har vi læst en på forhånd valgt skønlitterær bog, som vi derefter diskuterer i fællesskab og perspektiverer til eget liv og følelser. Det skal være et eksperimenterende rum, hvor hverken rigtig eller forkert findes. Hvor vi kommer hinanden, os selv og litteraturen tættere i trygge rammer. Jeg har brugt det sidste års tid på at udvælge bøger, som jeg tror vil sætte skub i nogle spændende debatter og indre udviklinger. Og jeg har fundet 5 helt fantastiske bøger. Det overordnede tema vil være “kvindeliv” (det var herfra bogbloggerarrangementet fik sit tema), og skal være en gruppe for kvinder, hvor vi får vendt undertemaer som kærlighed, at miste og finde sig selv, feminisme, venskaber, ensomhed etc. Jeg glæder mig sådan til at komme i gang! (Hvis det lyder som noget for dig, så skriv dig op til at modtage nyhedsbrevet her).

Vil du være med?

Næste skridt i Litteraturhuset er at finde en litteraturkyndig person, som har mod på at facilitere konceptet med mig. Det er nu engang hyggeligere at være to om tingene, og så kunne det være spændende med en person som kan spæde til med litterær viden til gruppen. Personen skal være initiativrig og mellem 25-30 år. Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret! Derudover skal jeg finde de rette rammer. Omgivelser er med til at skabe stemning, så jeg forestiller mig noget med bløde store møbler, bøger i massevis, varmt the på kanden og hyggelig stemning… Har du nogle bud? Sidst men ikke mindst skal jeg undersøge om forlagene vil støtte op om projektet via sponsorater samt søge fonde.

Nu hvor bogbloggerarrangementet er veloverstået, satser jeg på at kunne skubbe hjulene i gang på dette projekt. Og jeg kan slet ikke vente!

 

 

34 tanker om “Litteraturhusets 1 års fødselsdag – Hvad nu?”

  1. Sikker mange dejlige idéer du har. Jeg tænker på muligheden for at små kager vil være prikker over iét. Et lille rum hvor man kan føre privat samtale er heller dårlig. Uanset hvad ønsker jeg dig alt godt med dine planer.

  2. Tillykke med fødselsdag. Den mest spændende tema for mig er at miste og finde sig selv. Mvh. Isabell_livsglaede

  3. Stort tillykke med det første år
    Og rigtig meget held og lykke med projektet. Bliver spændende at følge 🙂

    God sommer!

  4. @litteraturhusetdk “TILLYKKE” ✍ WOW Ville da være total klasse også dejligt at vinde så “FIN” en præmie.. GAW Prøver lige “LYKKEN” og håber på “HELDET” Krydser fingre for vildt.. ✍

  5. Jeg er så ærgerlig over, jeg ikke kan være med i dit projekt, det var ellers lige noget for mig. Jeg håber sådan, du lykkes med det.
    Og tillykke med bloggen årsdag. 🙂

  6. Tillykke med fødselsdagen 🙂 Og hvor lyder dit næste projekt spændende. Jeg krydser fingre for, at mange vil støtte op om det, så det kan blive realiseret inden længe 🙂

  7. Stort tillykke med det første år ! Lyder som en spændende fremtid du går i møde. Held og lykke med det hele!

  8. Først og fremmest stort tillykke med 1 år! Hvor lyder det som et spændende projekt 🙂 Rigtig mange gange held og lykke med det!

  9. Tillykke med fødselsdagen. Jeg er ret vild med dit koncept, som forhåbentlig vil blive til noget med støtte og ny samarbejdspartner. Jeg glæder mig til at følge med fremover. Hilsen Camilla

  10. Stort tillykke med bloggens fødselsdag
    Det lyder som et mega fedt projekt! Jeg bor godt nok i Fredericia, men jeg kommer gerne til Storbyen en gang i måneden. Så sig til, hvis jeg kan hjælpe

  11. Sikken en god idé. Held og lykke med projektet. Glæder mig til at læse mere. Og tillykke med fødselsdagen.
    Miatilda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.