Litterære Terapisaloner om kvindeliv er tilbage

I efteråret 2022 er vi tilbage med Litterære Terapisaloner. Hvis du elsker at læse skønlitteratur og samtidig er interesseret i at blive klogere på dig selv og andre kvinder, så er Litterære Terapisaloner noget for dig

Til de Litterære Terapisaloner samler vi fem til seks kvinder 25+, der drømmer om at forene glæden ved at læse skønlitteratur med lysten til at arbejde terapeutisk med sig selv i et inspirerende og omsorgfuldt kvindefællesskab. Over otte gange læser vi seks udvalgte værker og bruger dem som afsæt for terapeutiske samtaler, der faciliteres af en litterat og en psykolog. Hvis du vil læse mere om Litterære Terapisaloner, kan du gøre det her
Det er femte gang, vi skal afholde salonerne, og hver gang vi har afsluttet en gruppe, er vi blevet overvældede over at se, hvor stærkt et bånd, der opstår mellem kvinderne. Nedenfor kan du se et par af de mange udtalelser, vi har fået fra tidligere deltagere. Du kan desuden læse mere om Elenas psykologpraksis her.

“Det er ligesom at have været til yoga, når man har været til Litterære Terapisaloner. Man er helt afslappet og har ro i sindet.”

“Vi kommer og deler svære ting og svære følelser, og jeg føler mig altid beriget og lidt lettere når jeg går herfra.”

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i salonerne, skal du skrive en mail til Cecilie@litteraturhuset.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være med. Tilmeldingen er først gyldig ved indbetaling af deltagergebyret. Betalingen er bindende. Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2022. 

Datoerne er fastlagt til følgende søndage i tidsrummet 11.30-14.00

  • Søndag d. 16.10.22
  • Søndag d. 23.10.22
  • Søndag d. 06.11.22
  • Søndag d. 20.11.22
  • Søndag d. 04.12.22
  • Søndag d. 18.12.22
  • Søndag d. 08.01.23
  • Søndag d. 15.01.23

Pris: 4500.- for 8 gange (4000.- for studerende, pensionerede og ledige)

Sted: Den Grønne Dal, Godthåbsvej 182, Vanløse

Kontakt: Cecilie@Litteraturhuset.dk

Betaling
Mobilepay 281200

Vi håber meget på at se dig til rolige og indsigtsfulde timer i efteråret 2022. 
Kærligst 
Elena & Cecilie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.