Litterære Terapisaloner

Elsker du også bøger? Er du nysgerrig på dig selv, andre og samfundet, og kunne du tænke dig at blive klogere på alle tre dele?

Litterære terapisaloner er for dig som elsker bøger og ønsker at udvikle dig personligt gennem et trygt litterært fællesskab. Over 8 gange samles vi 5-6 kvinder + 2 facilitatorer og drøfter en udvalgt bog, som vi forinden har læst hver for sig. Vi snakker om dét, der rør os i fortællingerne – det vi kan genkende, og det som undrer os – alt imens vi i fællesskab relaterer det til egne livserfaringer og -historier i en fælles refleksion. Det er deltagerne, der former salonerne og udbyttet, hvorfor det er en forudsætning, at deltagerne er engagerede, læser bøgerne og er indstillet på at diskutere og give af sig selv. Salonerne er guidet af en psykolog og en litterat, som sammen sørger for rammerne, trygheden og inspirationen.

LITTERÆRE TERAPISALONER –  KVINDELIV 5.0

I 2022 afholder vi Litterære Terapisaloner 5.0 med opstart i oktober. Temaet for salonerne er kvindeliv, hvor vi vil komme ind på emner som familierelationer, at forstå sig selv, parforhold, ensomhed, seksualitet, sorg, kønsroller og meget mere. Bøgerne er på forhånd udvalgt og udlånes til gruppens deltagere i hele perioden.

Vi inviterer dig

der identificerer dig som kvinde og 25+. Du har lyst til at engagere dig i de Litterære Terapisaloner og være medskaber af et varmt kvindefællesskab. Du har så vidt muligt en åben tilgang til både værkerne, de andre deltagere og de følelser, historier og personlige erfaringer, der åbnes op for undervejs. Du bliver en del af en fast gruppe af skønne kvinder, som er klar til at blive en del af hinandens liv over 8 saloner.

Det praktiske

Inkluderet i prisen er: 8 omgange litterære terapisaloner, inkl. introdag (introduktion, fælles rammesætning og rysten-sammen) og afslutning (hygge, evaluering, forskellige øvelser og afrunding). Udlån af 6 spændende bøger. Tilstedeværelse og guidning af en psykolog og en litterat. Snacks, te og kaffe.

Prisen: 4500,- (4000,- for studerende, ledige og pensionister).

Datoerne:

Litterære Terapisaloner vol. 4.0 kl. 11.30-14.00 (Fuld)


  • Søndag d. 21.03.21
  • Søndag d. 28.02.21
  • Søndag d. 11.04.21
  • Søndag d. 25.04.21
  • Søndag d. 09.05.21
  • Søndag d. 23.05.21
  • Søndag d. 06.06.21
  • Søndag d. 20.06.21

Tilmelding senest d. 10.02.21

Litterære Terapisaloner vol. 5.0 kl. 11.30-14.00 (Ledige pladser)


  • Søndag d. 16.10.22
  • Søndag d. 23.10.22
  • Søndag d. 06.11.22
  • Søndag d. 20.11.22
  • Søndag d. 04.12.22
  • Søndag d. 18.12.22
  • Søndag d. 08.01.23
  • Søndag d. 15.01.23

Tilmelding senest d. 01.10.22

Adresse: Vi skal være i det dejligste lokale i Den Grønne Dal (Godthåbsvej 182). Det ligger et stenkast fra Frederiksberg og Grøndal St. Bus 2A kører direkte til stedet.

Tilmelding: Tilmelding sker ved, at du skriver en kort besked om dig selv og din motivation for at være med til Cecilie@Litteraturhuset.dk. Tilmelding træder endeligt i kraft, når deltagergebyret er overført via mobilepay 281200. Tilmelding er bindende.

Vi glæder os til at blive en del af et varmt og inspirerende kvindefællesskab sammen med dig. Ved spørgsmål skriv da til Cecilie@Litteraturhuset.dk

Vi fortæller om skønlitteraturens terapeutiske effekt samt Litterære Terapisaloner her:


Litterære Terapisaloner er for mennesker, som kan arbejde ansvarsfuldt med sig selv i en gruppe. Man vælger altid selv hvor meget og hvad man deler fra sit liv, men vi opfordrer til, at man deler så meget som muligt, da det er mest givende. Hvis dit egentlige behov er konkret terapi, så opfordrer vi til, at du opsøger det. Du er velkommen til at kontakte Elena@Litteraturhuset.dk, hvis du er i tvivl, eller ønsker hjælp til at finde en psykolog til individuel terapi.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, og få besked, når vi laver nye hold. Vi har også planer om at åbne hold i andre landsdele. Vi sender et nyhedsbrev ud 2-4 gange om året:

Modtag nyheder om Litterære terapisaloner




 


Et stort tak til de fantastiske sponsorer som støtter med bøger og andet til Litteraturhusets Litterære Terapisaloner

5 tanker om “Litterære Terapisaloner”

    1. Hej Iben
      Ja, det bliver så spændende! 🙂
      Vi har endnu ikke fundet datoer, men regner med at få dem på plads på onsdag. Skriv dig endelig op til vores nyhedsbrev, hvis du ikke allerede har gjort det. Så får du besked om datoerne automatisk 🙂

      God weekend!

    1. Kære Agnete
      Jeg kan tilføje at sidste hold og det nye hold vi starter op i januar 2019 er uden aldersloft. Du er velkommen til at skrive dig på venteliste, hvis du er interesseret i at få flere informationer 🙂

      De bedste hilsener
      Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.