Hvis du møder en ensomhed af Lone Munksgaard Nielsen, 2017. Sidetal: 45 sider. Forlag: Artur, et turbine forlag. Anmeldereksemplar af forlaget.
Bedømmelse: 
I Danmark har vi over 210.000 mennesker, som ofte føler sig ensomme. Det svarer til mere end én i hver gymnasieklasse, eller mere end 10 af dine Facebook venner. Ensomhed kan ramme alle aldre, sociale lag samt køn og konsekvenserne på sigt kan blive store. Forskning viser, at jo hurtigere man gør noget ved det, jo lettere er det også at komme ud af. Kontakt mig gerne, hvis du føler dig ensom, da jeg har erfaring med at hjælpe folk ud af ensomhed: www.ElenaLeah.dk
Af netop ovenstående grunde, finder jeg ensomhed utrolig spændende og aktuelt. Ensomhed medfører ofte isolation, lavt selvværd og nedtrykthed, hvorfor det kan blive svært at dele med nogen, hvilket oftest bare gør det endnu værre. Derfor er det med stor glæde at jeg erfarede, at Lone Munskgaard Nielsen har skrevet en digtsamling om netop det emne. At købe/låne en bog må føles dét mindre intimiderende sammenlignet med at fortælle nogen i sit netværk, at man er ensom.
“Du kan ikke gøre krav på alt mørket. Åbn munden og skrig det ud.
Hvis du ånder ind igen, finder lidt lys vej.” (s. 27)
Hvis du møder en ensomhed er en lille digtsamling på 45 sider. Digtsamlingen bliver ekstra lille af, at siderne kun indeholder et par sætninger hver. Det er naturligvis noget man studser over hvis man er vant til tunge bøger, men lige i det her tilfælde, kommer det til sin ret. Hvis du møder en ensomhed kommer ind på ensomheden fra forskellige vinkler og udfordrer.. nej… den konfronterer sin læser. Det kræver noget af læseren, og derfor er den ligeså lille i sin størrelse, som den er stor i sin styrke. Digtsamlingen forklarer på metaforisk vis ensomheden, at den er et grundvilkår og at den skal behandles nænsomt. Læseren inviteres til at forholde sig til den og til sin egen måde at tackle og forstå ensomheden på.
“Ned og ned og ned og ned og ned og ned og ned og ned og ned.
Kender du ikke andre retninger mere?” (s. 31).
Nogle af digtene synes jeg rammer plet, og er aspekter ved ensomheden jeg ofte kommer ind på i terapilokalet med mine klienter. Nogle af digtene oplevede jeg unødvendige og med pointer som allerede var nævnt. What works for whom. På samme måde er forfatterens pointe: Ensomhed afhænger af øjet der ser, og der bydes op til, at ensomhed ikke er så entydigt negativt, som det oftest bliver fremstillet.
“Ikke alt står stille.
Mørket kan også danse.” (S. 20)
Jeg håber, at den for sine læsere kan blive det første skridt til en mere nuanceret forståelse af ensomhed, og på sigt komme ud af den. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv vil læse lidt i den fra tid til anden, og se frem til, at låne den ud til klienter.
Pingback: Podcastafsnit om skønlitteratur