ManiFEST for kvinder af Birgitte Baadegaard. 338 sider. Forlag: Aronsen – tak for anmeldereksemplar!
Bedømmelse: 
Feminismen har været et bydende nødvendigt skridt i evolutionen, og vi skal alle være dybt taknemmelige for alt det, den har skabt for kvinder og verden i dag. Der er bare så mange fraktioner og definitioner på feminisme, at det efterhånden svækker i stedet for at skabe samling og fælles vision. Og så mangler der nogle nuancer i begrebet, som er vigtige for mig at have med, herunder spiritualiteten. Det er derfor, jeg kalder mig selv fortaler for det feminine (75).
I februar 2016 rejste forfatter Birgitte Baadegaard alene til Peru. Her blev tiden i byen Cusco og et møde med en amazonasshaman, også kaldet Maestro, begyndelsen på en personlig rejse, der er afsættet for denne bog.
Baadegaard opfordrer os til at gøre samme rejse. Hermed ikke sagt, at vi nødvendigvis skal svuppe ned i vandrestøvlerne og tage Fjällräven på ryggen og ellers begive os mod Andesbjergene. Men en mental rejse, hvor vi åbner op for et andet syn på, hvad det vil sige at være kvinde. Og dette med en forhåbning om, at vi i et søsterfællesskab mødes i en bevægelse, der skal gøre op med den nuværende samfundsstruktur, religiøse dogmer, økonomisk tænkning og en misledende fortælling om vores verdens-historie. Det er jo store ord. Så hvordan gebærder Baadegaard sig egentligt med den vision og formuleringen heraf?
Bogen er opdelt i 3 dele; I dit ’hvis’ bliver du ét med Mørket, Også i Mørket er du og Jeg favner og jeg fylder. Alle tre dele er et miks af personlige fortællinger i et kronologisk forløb, beskrivelser af Baadegaards ’syn’ og de mere direkte opfordringer til ydre handling og indre forandring. Dertil suppleres mange afsnit af små infografikker i sort/hvid.
De små infografikker kunne sagtens være undværet, idet de blot understøtter noget der skrives tydeligt ud og dermed gør de allerede meget forenklede infografikker overflødige, fordi de ikke bidrager med nogen merværdi til det der forklares med ord.
I del 1 og del 2 fører Baadegaard os gennem kvindens plads i religionen og historien. Med fine formuleringer giver hun en interessant udlægning af religionens syn på krop og – særligt adskillelsen mellem krop – og åndelighed, og hvordan vores tanker om os selv og vores køn er bundet op i historien. En af mine foretrukne afsnit er Lederskab indefra, hvor Baadegaard med afsæt i den spirituelle aktivist Terry Patten forklarer frygtdynamikker og hvordan man bliver dem bevidste og kan løsrive sig fra dem.
ManiFEST for kvinder gør mest for mig når Baadegaard optegner nogle større og velfunderede linjer på tværs af vores historie og samfund. Lige der hvor hun ligger nogle interessante pointer på bordet om hvorfor og hvordan nogle strukturer i samfundet er, som de er.
Jeg hopper dog af ManiFEST-toget ved Baadegaards egne ’syn’ og måske stiger jeg aldrig helt på, fordi jeg ikke overbevises om den vision Baadegaard forsøger at manifestere hos mig – som læser og som kvinde. Birgitte Baadegaard taler i høj grad ud fra sit eget ståsted i livet; på den anden side af 50, med mand og børn ved sin side og en karrierebane med sving og snoninger efter sig. At jeg personligt ikke er samme sted i livet spiller helt sikkert ind på, hvor meget jeg kan relatere til de erfaringer og oplevelser, hun skildrer. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg er målgruppen. Men det er jo i og for sig også en meget subjektiv ting, hvorvidt en så personlig rejse vækker genklang hos en selv. Og selvom jeg personligt kæmper, vil andre kvinder formodentligt finde det lettere.