Litterære fødselsdagsønsker

I anledning af min fødselsdag d. 31. august vil jeg dele min ønskeliste med jer. Igen i år består den primært af bøger. Det er gået op for mig, hvor blandede bøger der er på, og derfor tænkte jeg det var oplagt at dele den og potentielt inspirere jer med spændende læsestof.

Stillezone af Shosha Raymond (2018), Gladiator

I mit yndlings magasin Atlas, stødte jeg på reklame for bogen Stillezone. Bogen er Raymonds debut og udover den skønne forside, så er jeg også faldet for beskrivelsen af bogen. “Stillezone handler om at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie. At opdage at alle er børn hele livet.” Der er flere af tingene som jeg kan spejle mig i, og når der kan stå sex, barndom og grøntsager i samme sætning, er jeg solgt.

 

Det ny Atlantis af Ursula Le Guin (2018. Oprindeligt 1975), Lindhardt & Ringhof

Min interesse for science fiction er voksende, efter det er gået op for mig, hvor meget genren har at byde på. Mange ser sci-fi som udelukkende underholdende og uden reel værdi. Ursula Le Giun er én af de mange scifi-forfattere, som både gennem sine værker, men også i interviews, fortæller hvor meget det egentligt har at byde på. Le Guin står stærkt i sci-fi verdenen, og hvis man har den mindste interesse for genren, skulle hun være én af dem man skal læse. Le Guin har skrevet meget, men jeg synes særligt at Det ny Atlantis lyder interessant. Bogen består af 8 noveller, som hver åbner op for en ny verden, fyldt med satire, humor og poesi. Jeg forestiller mig, at det er et godt sted at starte ift. at få kendskab til hendes forfatterskab og pen.

 

Vildgræs ved flodlejet af Hiromi Itō (2018. Oprindeligt 2005), Arena

I vores sommerindlæg, skrev Cecilie om denne bog, som jeg siden har undersøgt nærmere. Det er den japanske digters første oversættelse til dansk, og udover at hun skulle være én af Japans mest radikale forfattere, har Olga Ravn også nævnt Itō et par gange, bla. som værende hendes yndlingspoet. Jeg synes Vildgræs ved flodlejet lyder som et must-read ud fra dens beskrivelse: “det er en voldsomt performativ og shamanistisk bog der konstruerer et tekstrum, hvor planter og mennesker, levende og døde, mødre og hunde filtres sammen. Det er en stærk, mytologisk eksilfortælling om en mors rejse med sine to børn på tværs af verden, holdt i et sprog der er ligeså grænseoverskridende som det er overraskende konkret og jordnært.” Hiromi Itō kommer desuden på Louisiana Literature, så måske jeg får købt bogen inden min fødselsdag.

 

Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen (2015), Vild Maskine

Ved et tilfælde, som jeg ikke længere kan huske, stødte jeg på denne bog af den norske forfatter, Frøydis Sollid Simonsen. Og i samme omgang stødte jeg på forfatteres instagramprofil, som er fyldt med katte, og et forlag jeg ikke tidligere har hørt om. Ligesom med Stillezone, er det også en debutbog, men i kontrast til Raymonds bog, har den her fået meget medvind og rosende ord. Og Frøydis nedkommer da også snart med endnu en bog, Dyr sorteret efter alder. Udover at have styr på særlige titler, handler Hver morgen kryber jeg op fra havet om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet gennem naturvidenskabelige detaljer. Det lyder tilpas nok skørt og originalt til at jeg må læse den.

 

M Train af Patti Smith (2017), Klim

For nogle uger siden læste jeg Patti Smiths Hengiven – om at skrive, som gjorde stort indtryk på mig. Jeg er draget af Smiths evne til at beskrive hverdagssituationer på en yndefuld og interessant måde, uden det bliver påtaget. Udover den særlige skrivestil, har Smith levet et interessant og inspirerende liv, som mange af os kun tør drømme om. Som multikunstner og rockstjerne, har det været alt andet end et ordinært liv, hvilket jeg i sig selv er nysgerrig på. M Train lyder til at være skrevet på samme måde, som Hengiven, men med endnu flere detaljer. Smith tager os med på en rejse, hvor vi vender tilbage til forskellige scener i hendes fortid, hvor hun på poetisk vis beretter om kærligheden, kunsten og livet.

 

Den terapeutiske holdning af Carsten René Jørgensen (2018), Hans Reitzel

Hvis man har læst psykologi har det ikke været til at komme uden om psykologiprofessoren Carsten René Jørgensen. Jeg kender ham personligt bedst i sammenhæng med emner som identitet og senmodernitet, mens han også beskæftiger sig med psykiatrien og psykoterapi. I psykologfagbladet P blev bragt en artikel om Carsten René Jørgensen’s nyeste bog, som lyder relevant for mig, som privatpraktiserende psykolog. I den terapeutiske holdning giver Jørgensen sine bud på nogle af de helt centrale psykoterapeutiske spørgsmål, baseret i forskning og med en kritik af den medicinske forståelse af psykoterapi. En forståelse som på ingen måder er fremmed for mig, men som jeg gerne vil høre Jørgensens bud på.

 

Efter Solen af Jonas Eika (2018), Basilisk

For nogle måneder siden stødte jeg på en anmeldelse af Jonas Eika’s Efter solen. Det er en novellesamling om en række personer, som alle deltager i afviklingen af verdenen som vi kender den. Det lyder til at være en god sci-fi/dystopisk bog, som stadig har et solidt ben placeret i vores virkelighed. Efter at have læst et af Science Fiction Cirklens antologier, er jeg blevet vild med at læse korte sci-fi historier på denne måde, da man bliver indført i forskellige verdener og dystopiske scenarier. Efter Solen er Eikas anden bog, men han har allerede fået mange rosende ord for den. Jeg skal afgjort læse den. Desuden mindes jeg ikke at have erfaring med forlaget Basilisk, hvilket må siges at være på tide, siden forlaget blev grundlagt 1983.

 

Caliban and the Witch, Silvia Federici (2004), Autonomedia

Efteråret 2017 var jeg med i Boghallen til Hekseskolens Halloween fest. Arrangeret af Olga Ravn og Johanne Lykke Holm, blev boghandlen fyldt med feministiske budskaber og litteratur, skønne mennesker, mini lectures, oplæsninger og optrædener. Udover at jeg her blev præsenteret for en række forfattere og bøger, som jeg siden har taget til mig, blev jeg introduceret til Caliban and the witch. Skrevet af den italiensk filosof Federici, handler bogen om kapitalismens overtalelse af kroppen samt heksejagten og dens betydning for i dag. Der skulle være mange historiske tråde fra dengang til i dag, og Caliban and the Witch virker derfor til at være et værk der er spændende og relevant at læse, hvis man interesserer sig for feminisme.

Udover disse 8 spændende bøger, ønsker jeg mig en metalmadkasse.

Hvilken af de 8 bøger, vil du pege på som værende den der skal stå højest på min ønskeliste?

 

(Alle billeder i dette indlæg er pressebilleder)