BOGANMELDELSE: “Kraften” af Naomi Alderman (2018)

Kraften af Naomi Alderman, 2018. 376 sider. Forlag: Alhambra. Tak til forlaget for anmeldereksemplar!

Bedømmelse:

På kvindernes internationale kampdag udkom Naomi Aldermans internationale bestseller Kraften på dansk. Af medierne er den blevet sammenlignet med Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling, så det var med høje forventninger og et stort ja tak, at jeg tog imod et anmeldereksemplar.

En dag vågner unge kvinder op med Kraften i sig – evnen til at give stærke elektriske stød. Som ringe i havet, følger vi hvordan denne kraft vækkes til live i samtlige piger verden over, og hvordan det langsomt skaber et voksende kaos. Pigerne eksperimenterer med kraften og tilegner sig mere og mere magt, og mange steder, hvor kvinder tidligere har været undertrykt, genvinder de sultent magten tilbage. Vi følger særligt tre unge kvinder og en mand. Grundet deres forskellige positioner og geografiske placeringer, får vi en global fortælling om Kraftens (gen)opstand, og hvilke omvæltninger den medfører.

“En prikkende fornemmelse breder sig ned gennem hendes rygrad, hen over hendes skuldre, ved hendes kraveben. Den siger: Du kan klare det. Den siger: Du er stærk.”

At slippe noget undertrykt fri, kan være meget kraftfuldt. Har man samtidig  personen, som er skyld i undertrykkelsen, kan det blive farligt. Magtbalancen kønnene imellem omvendes totalt og tanken om, at verden ville blive bedre hvis kvinder… de søde, omsorgsfulde og bløde kvinder.. havde magten, bliver udfordret.

Kraften foregår i en nutidig verden og anvender et sprog som vidner om, at forfatteren har kendskab til dagens ungdomsliv. Sociale medier og måden at tale herpå kommer i spil og samtidig er sproget generelt lige til. Der er ingen metaforer eller på anden måde leg med ord. Det er handlingen der er i centrum, og den er simpel: Kvinderne får magten og i takt med det, bruger og misbruger de den, som mænd har gjort det. Den præmis bliver hurtigt introduceret, og fordi den er anderledes og interessant, blev jeg til at starte fascineret af den. Men bogen er lineær og den følger sin oprindelige præmis uden andet udvikling, hvilket føltes mangelfuldt.

Måske grundet ovenstående, fik jeg en fornemmelse af, at bogen mere er målrettet et yngre publikum. Det får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at skrive en bog om unge i hovedrollerne, til voksne. Harry Potter var aldrig tiltænkt børn, men det var netop børn og unge som særligt tog den til sig. Under alle omstændigheder, følte jeg bogen manglede noget af det særlige litteratur kan.

“Senere, da hun er tilbage på hotellet, køber hun et par drinks til en af underassistenterne på den amerikanske ambassade i Ukraine. Han lytter deltagende til hende – og hvorfor skulle han ikke det? Hun er på vej op i verden. Hun hviler hånden på hans faste, unge bagdel, da de sammen tager elevatoren op til hendes værelse.”

Hvis vi kigger på plottet, er det interessant. Med den glødende feminisme debat, #metoo kampagnen med mere, rammer bogen ind i stor aktualitet. At kvinder ikke vil bruge et vendt hierarki på at redde hjemløse katte og plante blomsterparker er en anderledes konklusion. Samtidig bliver jeg i tvivl om, hvor jeg skal placere den. For hvad er bogens budskab. Et umiddelbart gæt kunne være, at magt ikke afhænger af køn. Variablen for at kvinderne får magten i bogen er dog ikke reel – vi har ikke egenskaben at kunne give elektriske stød, og derfor mener jeg den pointe undergraves.

Et aspekt, som jeg må rose bogen for, er det fysiske. Bogens hardcover, grafikken som har et retrotouch og reliefskriften er gennemført. Bogens snit er sort, som får mig til at tænke på aske, hvilket hænger godt sammen med de elektriske stød, som kan dræbe. Der er derfor en klar rød tråd gennem hele produktionen, men når hverken sproget, handlingen eller budskabet udfordrer mig, er der desværre plads til for mange forbedringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *