Konkurrence: Et Juleeventyr af Charles Dickens

Der findes mange julehistorier, og for hvert år kommer der flere til. Charles Dickens Et Juleeventyr forbliver en udødelig klassiker, og måske netop derfor er den blevet både filmatiseret, genudgivet af flere omgange, været en del af serien Dr. Who og lavet om til en tegneserie. I samarbejde med forlaget Klim, kan du vinde et eksemplar af deres smukke og festlige udgave. Historien er fra 1843 og her nyoversat til dansk i en uforkortet udgave. Bogen er desuden illustreret med Arthur Rackhams klassiske tegninger fra 1915.

For at deltage i konkurrencen vil vi blive inspireret af Scrooges egen historie og lærdom. Mange forbinder julen med familie, julehygge og lækkert mad, men mange er også ensomme, har problematiske familieforhold eller kæmper med madindtag.. der er mange grunde til ikke at være glad for julen og gemme sig fra den. Måske du kan komme i tanke om én, som du ved har udfordringer forbundet med julen. Hvad kan du gøre for denne person, så vedkommende kan få bare en lidt mere glædelig jul? Måske kigge forbi med noget mad hos en ensom tante, give et hjertevarmt postkort til din nabo som sidder alene julen over, eller støtte nogen af dem som er kolde og sultne julen over. Kom med dit bidrag i kommentarfeltet og vær med i lodtrækningen om Et Juleeventyr. Få et ekstra lod i puljen ved at deltage på Instagram (@litteraturhusetDk).

Jeg trækker en vinder med det bedste bidrag søndag d. 16. december.
Vinderen annonceres på Instagram og kontaktes direkte.
Alle i Danmark kan deltage.

 

 

 

1 tanke om “Konkurrence: Et Juleeventyr af Charles Dickens”

  1. Det er min første jul uden min mor, som jeg mistede i februar, derfor er julen lidt svær for mig. Min mand og mine børn sørger for at hygge lidt ekstra om mig ved at invitere på hyggelige gåture i skoven og lave mig en varm kop te, som jeg kan hygge mig med, mens jeg læser bøger . Så i år er det mig,der bliver gjort lidt ekstra for i julen ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.