Dødens årsag – Et retsmedicinsk snit gennem danmarkshistorien. Af Markil Gregersen og Tommy Heisz. Antal sider: 392. Forlag: Lindhardt og Ringhof . Anmeldereksemplaret er modtaget af forlaget – tak!
Bedømmelse: 
”Når vi i dag graver retsmedicinske dokumenter frem fra arkivernes mørke, kan vi også få et værdifuldt historisk indblik i, hvordan almindelige mennesker levede deres liv før i tiden (…) Sagerne kan give os svar på, hvordan og hvorfor folk gik rundt og slog hinanden ihjel, og dermed bliver de også et spejl på fortidens problemer, udfordringer og konflikter.” (20)
Sådan står der skrevet i bogens prolog, en bog hvor retsmediciner Markil Gregersen og journalist Tommy Heisz skildrer udviklingen af dansk retsmedicin og anatomisk patologi fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til 1900-tallet. De to forfattere betegner selv bogen som “true crime fra fortiden”, og det er da også en heftig omgang at bevæge sig gennem Danmarks historiens mange tæsk, brutale henrettelser og skånselsløse tortur. Det er ikke for sarte sjæle. Det er virkelige mennesker, der har fået frataget livet, ofte på brutal vis.
Jeg ved ikke med Jer, men jeg har en bred krimismag. Gang på gang bliver jeg lokket af endnu en mordgåde på skærmen. Tavse vidner, Forbrydelsen, Sagen genåbnet, Broadchurch, Wallander – you name it! Jeg har da også haft næsen nede i de svenske krimisuccesser, i form af Mari Jungstedts bogserie om kriminalkommissær Anders Knutas. Jeg både underholdes og hygger mig med at agere co-efterforsker på sidelinjen. Det er netop det, altså muligheden for at regne den ud, som Gregersen og Heisz fremhæver som forklaringen på, hvorfor der i dag er så stor interesse omkring retsmedicinerens arbejde. Vi prøver at forstå og vi ønsker at finde en årsag – dødens årsag.
Noget af det mest fascinerende ved kroppen, er alt det vores krop fortæller os. Alt det den afslører. Mangt og meget lyder når kroppen synger af liv og lyst, men den livløse krop siger ligeså meget. Vores krop hvisker, råber og skriger, hvad der er hændt den. I hvilken tid den har levet i og hvordan den er blevet behandlet. Derfor er og har kroppen altid været et uvurderligt bevis til brug i langt mere end i en retssal. I 1980erne og 1990erne var resultater fra retsmedicinsk forskning et vigtigt grundlag for at gøre brugen af seler i biler lovpligtigt og ligeledes førte retsmedicinsk forskning til et markant fald i vuggedødstallet for babyer. Men etableringen af dansk retsmedicin har været lang tid undervejs.
Gennem bogens mange rekonstruktioner af drabssager, gamle rapporter og aviscitater, begynder Gregersen og Heisz med at føre læseren gennem 1600-tallets overfladiske ligsyn, som først og fremmest bar præg af gætterier frem for evidens. Vi kommer forbi Anatomiteatret på Vor Frue Plads, uvidende bartskærere, hyggelige skillingsviser om bestialske mord, heksebrænderi, dølgsmålstragedier, Det Kongelige Kirurgiske Akademi og toksikologens gennembrud i 1800-tallet.
Vi når frem til medicinens såkaldte moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet og slutter ved retsmedicinens begyndende professionalisering i 1910erne. Retsmedicinens historie hænger, som alt andet, uløseligt sammen med den overordnede samfundsudvikling i landet. Det kan næsten kaldes en kunst at kunne skildre denne specielle, nogen ville sige makabre, del af vores historie ned i detaljen og op i et større samfunds-mæssigt perspektiv. Fra lægens tinsprøjte og bruskkniv til demokratiets skabelse. Gregersen og Heisz formår at gøre det historiske materiale både letfatteligt og interessant. Af og til bliver de mange rekonstruktioner en anelse ensformigt for min smag, men kun en anelse.
”Når man læser referatet af sådan en sag, som var på Sokkelund Herredsting for næsten 400 år siden, er det slående, hvor meget situationen minder om et simpelt værtshusslagsmål i det 21. århundrede. Når folk drikker for meget, stiger risikoen for overreaktioner og vold. Sådan er det i dag, og sådan var det i 1600-tallet.” (57)
Dødens årsag er et gennemarbejdet og velskrevet værk om retsmedicinens historie. Et udpluk af nogle af de bedst bevarede og veldokumenterede drabssager fra 1600 til 1900-tallet kommer alle under kyndig og faglig behandling af Gregersen, mens Heisz genuint og elegant skriver det ind i en større historisk kontekst om stavnbåndsopløsningen, oplysningstiden, Gud og enevældens magt – blot for at nævne en del af paletten. Alt i alt får man gedigen historiefortælling. Jeg giver et shout-out til alle med en hædret krimi-mave og en mordefterforsker gemt i sig, men egentligt også til alle med en historisk interesse. For det her er historiefortælling, som ikke set eller læst før.