BOGANMELDELSE: Skambidt (2018) af Cecilie Sund Kristensen

Skambidt af Cecilie Sund Kristensen, 2018. 133 sider. Forlag: Emeritvs. Anmeldereksemplar modtaget af forlaget – tak! 

Bedømmelse:

Skambidt er Cecilie Sund Kristensens tredje digtsamling og følger i sporet af Blandet Slik (2013) og Blå Nætter (2015). Alle tre værker kredser om individets identitetssøgen i en både voldsom og skrøbelig sammenfletning af kærlighed, smerte, selvdestruktion og en ung kvindes indre konflikter og sindsformørkelse.

Jeg er din
og du er
ikke nogens
Det er sådan det fungerer
Så mine knæ er blå
og dit bælte har sat en ring
om min hals (Solnedgange s.52)

I Skambidt skildres hovedpersonens udvikling af sit seksuelle jeg. Gennem 49 digte følger vi en ung kvindes første spirende seksuelle tanker. Vi går længere og længere ind i den seksualitet som hovedpersonen giver sig hen til med ulykkeligt forelskede skridt og manglende selvværd, blot for at kaste sig brutalt ud i et altopslugende og grænsesøgende vanvid mellem to. Eller i en vis forstand med sig selv.

Lever det op til forventningerne? Til sladderen? Til pornoen og til vores følelser? Vi skal alle forene forestillingen om sex & kærlighed med virkelighedens realitet, men hvor dyb er kløften imellem dem? Ligegyldigt hvor mange fællesnævnere vi kan hente i vores seksuelle erfaringer, så minder Cecilie Sund Kristensens digte mig om, at det at finde sig selv i sin egen seksualitet, er noget vi i bund og grund er ene om.

Jeg skal lide for at elske
og at føle kærlighed
er at føle jag
i maven
Vi skal bare holde ud
holde hen
holde om os selv
og tage panodiler
for at dulme de slag
vi ved
vi skal tage imod
for at fortjene
hans hjerte (Universer s.16)

Vi præsenteres for den kærlighed der opbygger én, men først og fremmest for den kærlighed der nedbryder. I Cecilie Sund Kristensens univers, træder mørkest tydeligst frem. Der hvor kærligheden bliver destruktiv og mødet mellem to bliver selvudslettende.

Vi er formodentligt mange, som vil kunne genkende jagten på at definere os selv, frem for at blive defineret af andre. I Skambidt går Cecilie Sund Kristensen konsekvent til kanten gennem den unge kvinde, der på grænsesøgende vis tester sin egen lyst. For mig rejser det spørgsmålene; Hvornår skal ens seksuelle og erotiske udfoldelse påføre én mere smerte end behag? Hvornår bliver vores behov for bekræftelse i stedet en afkræftelse?

(…)
Det er måske derfor
det gør så ondt at gå hele vejen
og jeg bløder og skærer ansigter
og alligevel ikke kan leve op til al den
sexting jeg har lavet
fordi jeg er en narrefisse
med dårlig selvtillid
og et kæmpe behov for at alle vil have mig
Og hvad så? (Filter s.72-73)

Digtene portrætterer det jeg vil kalde en ’opsøgende modvilje’. En modvilje mod at søge det vanvid, man frygter. At blive brugt og at ville bruges. At ligge lå på følelser, der kan blive ædt op af en anden eller blive fristet af selvsamme. Måske skyldes det, at hovedpersonen er bevidst om, hvad hun mangler, samtidig med at hun går mod det stik modsatte. En ung kvinde der på én gang søger at være mere og mindre.

(…)
men hvis nu jeg bare var speciel
værd at huske
så var jeg måske slet ikke en der ville huskes
men bare en
der fandt kærlighed på Hovedbanegården
og holdt mig til den kærlighed
Lod mig selv falde ind i den kærlighed
og slettede min Tumblr
for hvad skal jeg med den
når jeg er glad
og hvad skal jeg med sex og stjerner
hvis jeg kan få lov til at være
tryg (Speciel s.63-64)

Cecilie Sund Kristensen lægger sig ikke mellem linjerne, men skriver lige på og hårdt. Hendes skrivepen er skarp, ung og hudløs og digtene bliver derfor meget kropslige. Det er næsten som om, at jeg ligger sammen med hovedpersonen på et hårdt splintrende trægulv og mangler en blød omfavnelse.

Med min baggrund i engelskstudier og deraf kendskab til den traditionelle digtning med al dens storladenled og grandiose sprogbrug, så kan der af og til være langt til moderne prosadigtes sfære. Men Cecilie Sund Kristensen vinder mig. Måske fordi det gør lidt ondt at træde ind i hendes verden. Eller måske fordi hun formår at give sine ord en kropslighed, der er sårbar og rå – et miks der føles både ubehagelig og fængende.