Kære Edward (2020/2021) af Ann Napolitano. 348 sider. Forlag: Gyldendal. Anmeldereksemplaret er lånt af forlaget – tak!
Bedømmelse: 
12-årige Edward overlever som den eneste et flystyrt. 190 andre passagerer dør, inklusiv hans egen familie; hans mor, far og elskede storebror.
Efter ulykken flytter Edward ind hos sin onkel og tante, der selv i lang tid har forsøgt at få børn uden held. Onklen og tanten, John og Lacey, gør hvad de kan for at hjælpe Edward, der hurtigt er blevet landskendt for at være drengen, der overlevede. Og nabopigen Shay, der hurtigt bliver Edwards bedste ven, sammenligner ham i lang tid med en af litteraturens mest markante drenge, der overlevede: Harry Potter.
Shay er overbevist om, at Edward har særlige evner, og fører notesbog over hans gøren og laden, spændt på den dag, det viser sig at han er speciel.
Længe fylder verdens blik på Edward ganske meget. Det viser sig blandt andet i Edwards samtaler med terapeuten Dr. Mike:
“Han har det også, som om han er halvvejs lavet af plastic, sat sammen, fremstillet af folk på timeløn, så han kan spille rollen som “dreng, der kommer sig efter en tragedie”.”
En skildring af sorg
“Kære Edward” er en historie om at miste alt og skulle leve videre efter det. Om en sorg så indgribende, at den definerer, hvem man er og altid vil være. Om at lære at leve med sorgen i stedet for at forsøge at komme sig over den – for det kan man ikke.
Det er ikke en fortælling om et teenageoprør. Der er ingen onde voksne eller voldsomme konflikter. Billedet er nuanceret; det er tydeligt, at alle gør det bedste, de kan, med de fejl det bringer med sig blot at være et menneske.
Bogen er bygget op skiftevis med scener fra flyet og fra Edwards liv efter ulykken. På den måder følger vi begivenheden som den skete, og kommer ind i hovedet på flere af de passagerer, der døde i ulykken. Senere bliver vi gjort bekendt med deres pårørende, da Edward opdager flere sække med breve, der er sendt til ham fra dem, som onklen i god tro har skjult for ham.
“Har jeg det bedre? tænker Edward. Det føles som et umuligt spørgsmål at besvare, og han kommer til at tænke på sin far, engang da han rettede en af Edwards stile og sagde: Du må underbygge de ord, du bruger. Hvad vil bedre sige? Bedre end hvad?”
“Kære Edward” er en rørende skildring af sorg, livsforandrende, grufuld sorg. Og af kærlighed og velmenenhed og af hvad det vil sige at være efterladt. The Washington Post kalder den “Sandsynligvis en af de mest rørende romaner, du kommer til at læse”, men jeg er ikke helt enig. Måske er det mig, der er følelseskold, men den nåede ikke helt derind, hvor det gjorde rigtigt ondt. Det er en smuk bog, men der mangler noget, hvis tårerne skal frem for alvor.
Klik her for at læse Elena Leahs anmeldelse af Han Kangs “Hvid”, der berører sorg og tab på en ganske anderledes måde.