Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte – Om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går gennem jeres mest fastlåste konflikter af Jytte Vikkelsøe, 2017. Sidetal: 233 sider. Forlag: Gyldendal. Anmeldereksemplar modtaget af forlaget – tak!
Bedømmelse:
De fleste af os kender det – den brusende forelskelse, hvor man er helt forblændet af den anden. Man kan dårligt tænke på andet og alt føles mere intenst end tidligere. Alene tanken om den anden bringer et hav af sommerfugle til at baske i maven.. Men efter noget tid, begynder ekstasen så småt at lægge sig. Ofte forsvinder den i takt med at irritationsmomenterne tager over, og før vi ved det, står vi hver anden dag og skændes over vis tur det er til at gå ud med skraldet. Ligeså fantastisk og livsbekræftende som forelskelse og kærlighed kan være, ligeså sårende og ødelæggende kan det ende med at blive.
Psykolog og P.hD. Jytte Vikkelsøe har selv prøvet det. Og efter sin skilsmisse gik hun i gang med at undersøge fænomenet nærmere. Der måtte jo være en forklaring på, at Vikkelsøe og hendes mand, som begge er psykologer og parterapeuter, ikke kunne få det til at fungere. For hvis ikke de kunne tackle sine parforholdsproblemer, hvem så?
Vikkelsøes teori går ud på, at det ikke er tilfældigt, hvem det er vi falder for. Uanset hvordan det er foregået, hvor beruset du end var, bærer personen kimen til konflikt med dig, i sin personlighedsstruktur. Det er ikke noget hverken du eller personen er bevidste om, og der kan også gå lang tid før det viser sig i praksis. Men din ubevidsthed aflæser det. Med det samme. Præcis hvad det er, der føles krænkende på netop dig, afhænger af din barndom. Uanset hvor lykkelig og lyserød en barndom du måtte have, er alle blevet såret og har oplevet svigt af sine forældre. Det er uundgåeligt. Når du som voksen så vil finde en partner, bliver du forelsket i en person, som reaktiverer de gamle sår. På samme måde bærer du også et krænkende aspekt over for din partner.
“Når to mennesker forelsker sig i hinanden, er der altid to uforløste personlige historier med på slæb. Når to personlige historier begynder at flette sig sammen, kommer vores sår automatisk i spil” (s.75)
Men fortvivl ej – vores partner bærer også på muligheden for, at vi endelig kan blive fuldendte igen. At vi kan blive 100% “os selv” og leve det liv vi altid har længtes efter. Gennem vores partner genetablerer vi forbindelsen til forviste sider af os selv. Oftest sker det dog, at med tiden fylder krænkeren mest. Vores konflikter mellem hinanden bunder egentligt i de krænkende aspekter og de gamle sår, men det vi oftest ser er tingene på overfladen, og vi kan derfor ende med at køre i ring og til sidst køre ned. Vikkelsøe opfordrer til, at man får kortlagt trådene i alt dette – for du forelsker dig aldrig i den forkerte.
“Det kan føles befriende at få det sidste ord. Men vi glemmer, at hver gang vi vinder magtkampen, taber vi parforholdet.” (s. 74)
Bogen indeholder tre punkter, som er vævet sammen. Først og fremmest præsenterer Vikkelsøe sin teroi. Det gør hun med afsæt i detaljerede eksempler med par, som har været i terapi hos hende. Men også med baggrund i videnskaben, herunder hjernens udvikling, nerovidenskab, børneopdragelse, afhængighed, selvværd/selvtillid og meget andet. Sidstnævnte hæver bogens niveau og argumentationsgrundlag, uden at det bliver for tungt eller utilgængeligt. Faktisk er det rigtig spændende læsning, og jeg er sikker på at mange vil finde det fascinerende at læse om fx., hvor meget et spædbarn er styret af sin mors ansigtsudtryk og humør. Bogen favner dermed bredt og udover parforholdet, men på intet tidspunkt føles noget af det irrelevante for teorien. Tværtimod formår Vikkelsøe at flette det hele godt sammen, på en struktureret og levende måde. Mit eneste ønske ville være, at videnskaben blev introduceret noget tidligere i bogen.
Som fagperson synes jeg Vikkelsøes teori er interessant. I mit virke som psykolog tager jeg oftest udgangspunkt i narrativ og løsningsfokuseret metode, som helst kigger på nuet og fremtiden. Årsagen hertil er, at nøglen til løsningen på problematikker/diagnoser ligger i nu- og fremtiden. Alligevel er jeg blevet meget inspireret af Vikkelsøes teori, for mens nøglen ligger i nu- og fremtiden, ligger forståelsen for problemerne oftest i fortiden. Og nogle gange er der behov for forståelse, før man kan bevæge sig videre. Samtidig ligger Vikkelsøe fokus på ikke alene det tredje fælles mellem parrene, som parterapi ofte gør, men også på hver enkelt person i forholdet og deres medbragte historie. Som privat person satte bogen gang i mange tanker. Omkring min egen opvækst, mit parforhold, vores hårdknuder og hvorledes min partner og jeg både er forløser og krænker for hinanden. Alene at blive inspireret til at tænke på vores forhold på den måde og blive bekræftet i, at vi har valgt rigtigt, er enormt befriende og kærligt.
Jeg vil anbefale bogen til både fagpersoner og alle andre. Til både singler og folk i forhold. Jeg tror, at mange vil kunne lære af den og forhåbentligt forstå sig selv og sin (kommende) partner bedre. Jeg vil gå så langt som at sige, at bøger som denne, bør være obligatorisk læsning. For vores alles skyld. Særligt i vores samfund, hvor skilsmisser og diagnoser er lige så almindelige som regnvejrsdage.
“Hemmeligheden bag et glædesfyldt liv består ikke i at slippe uden om livets uundgåelige frustrationer og nederlag, men i at lære at rejse sig fra dem.” (s. 229)
Mød Jytte Vikkelsøe på BogForum søndag d. 12. november kl. 11.30 på Gyldendal Tranescenen 2.
Pingback: Litteraturhusets sommerlæsning