Boganmeldelse: “Ind i Vildmarken” af Jon Krakauer (1992)


intothewild

Ind I Vildmarken af Jon Krakauer, 1996. Dansk udgave 2008. Sidetal: 232. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Bedømmelse: HjertefuldHjertefuldHjertefuldHjertefuldHjertefuldHjerteløs

Efter at have halset rundt efter Case og Molly i William Gibsons Neuromantiker, besluttede jeg mig for at finde fodfæstet igen. Meget passede, som en form for forberedelse til min egen vandretur i næste uge, stødte jeg på bogen Ind i Vildmarken. Den tog pusten fra mig på en anden måde – Kender i det, at nogle gange kan man mangle ord for sine følelser? Som at vores sprog er for fattigt til fuldt ud at beskrive det dybeste? Det er denne følelse jeg sad tilbage med, efter jeg er kom ud af Alaska, ud af vildmarken… uden at få Alexander Supertramp, aka Christopher McCandless, med mig.

Ind i Vildmarken er en beretning af journalisten Jon Krakauer. Krakauer bragte først en artikel om supervagabonden, kort tid efter Alexanders lig blev fundet. Journalisten blev så fascineret af den unge vagabonds historie, at han efter en større undersøgelse, herunder Alex’ dagbog og billeder, og en række interviews med pårørende, valgte at skrive en bog om ham. Into the Wild/Ind i Vildmarken er sidenhen blevet filmatiseret, til manges glæde. I kontrast til filmen, handler bogen ikke kun om Alex, men også andre eventyrlystne sjæle, heriblandt forfatteren selv. Eftersom det er Alex’ historie som fylder mest, er det den jeg vil ligge vægt på.

Ind i Vildmarken skildrer den amerikanske 22 årige mand, som på trods af høje karakterer og sen lovende fremtid, bryder ud af systemets vante rammer. Han donerer alle sine penge til organisationen Oxfam, forærer de fleste af sine ejendele og tager med sin guitar på ryggen, ud på vejene. Han blaffer rundt på må og få, kommer vidt omkring i USA, og på sin rejse berører han mange menneskers hjerte. Både gamle og unge ser noget særligt i Alex og bliver lige glade og lige forundret over ham. Men før de kan nå at komme helt tæt på den unge mand, har han allerede taget rygsækken på igen og er klar til sin næste destination.

“Hvis det her projekt går skævt og du aldrig hører fra mig igen, vil jeg gerne have at du skal vide at du er et stort menneske. Nu begiver jeg mig ind i vildmarken.” (s.153).

Alex lever et tilsyneladende ubekymret og frit liv, inspireret af sine yndlings forfatteres ideologier, herunder Lev Tolstoy og Jack London. Men bag ideologierne og glæden for naturen, ligger der en barndom med hemmeligheder, som også synes drivkraft for Alex’ trang til løsrivelse og frihed. Alex føler sig aldrig helt forstået i vores samfund, og hans dårlige relation med sine forældre udfordrer ham særligt. Dette ses fx i den subtile situation, hvor forældrene vil udskifte Alex’ gamle bil med en ny. De ser det som en stor gave og forestiller sig at Alex vil blive glad. Men Alex er tilfreds med sin nuværende bil og ser ingen grund til at købe nyt.

Efter to års rejsen, tager Alex til sidst til Alaska, hvor han finder sig til rette i en efterladt bus. Herfra jager, læser og filosoferer han i 4 måneder, mens det løbende går op for ham, at selv ikke naturen er 100% barmhjertig og problemløs. Da hans forsyninger begynder at slippe op og jagten giver stadig dårligere resultater, ender han med at beslutte at vende om. Han konkluderer, at ”kun den lykke er ægte som deles” (s.214). Men der er det forsent. Mens Alex oplevede frihed, gjorde lige hvad han ville og rejste mange km rundt, er det pludselig naturen som har kontrollen over ham. Alex går valgfrit og glad ind i naturen, men ender med, bange, ensom og sulten, at blive opslugt af den.

Selvom fortællingen ikke et mesterværk hvad angår det sproglige, og at jeg skulle vende mig til fusionen af journalisme og skønlitteratur, så er det en vigtig fortælling. Udover at være en fortælling om en ung mands eventyr og død, er Ind i Vildmarken også en fortælling om et opgør med kapitalismen, normalitet og det kedelige liv. Det er en historie om, hvordan vores samfund er en maskine, hvor vi ofte glemmer at kigge os omkring og virkelig nyde livet, bifalde diversitet og anerkende andre måder at føre liv på. Det synes jeg er en god ting at blive mindet om.

Ydre omstændigheder har ingen betydning. Det er måden hvorpå man forholder sig til en situation, der er betydningsfuld” (s. 191).

“Kernen i menneskets livskraft er dets lidenskab for det eventyrlige. Livsglæde opstår ved vores møder med nye oplevelser, og derfor findes der ingen større glæde end at opleve en altid foranderlig horisont, hver dag at opleve en ny og anderledes sol. (…) Jeg garanterer dig at du ikke vil fortryde det.” (s. 71).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *