Forstå din søvn – Hvad videnskaben siger om at sove godt, og hvordan du opnår det! (2019) af Birgitte Rahbek Kornum, 2019. 205 sider. Forlag: Gyldendal. Anmeldereksemplaret er modtaget af forlaget – tak!
Bedømmelse: 
”Mange vil gerne have et simpelt svar på spørgsmålet om, hvorfor vi sover. Selv blandt søvnforskere er der stadig nogle, der jagter gåden om, hvorfor vi sover, og gerne vil være den, der kommer med løsningen. Det er noget pjat. Hvorfor skulle en så kompliceret ting som søvn kun have ét formål? Det svarer til at spørge, hvorfor vi er vågne, og så kun forvente ét svar.” (69)
Da jeg startede som efterskoleelev i 10. klasse, begyndte jeg meget hurtigt at opleve søvnbesvær. Der sker så meget omkring dig og du er ofte ‘på’, så det skulle være helt normalt, fik jeg dengang at vide. I dag vil jeg kategorisere mig selv som en ’dårlig sover’ og jeg må efterhånden være en omvandrende reklamesøjle for diverse alternative søvnmidler og metoder. Nogle mere flippede end andre. Godnat-te, melatoninpiller, lavendelposer under puden, baldriandråber, hypnose-app, NADA-nåle, yoga & meditation, akupunktur, sovemaske, og ja – hvalsange fra Youtube og sågar Ringenes Herre soundtracket. Sidstnævnte havde i øvrigt blot den effekt, at jeg fik lyst til at binge-watche hele trilogien. Derfor var denne bog en kærkommen mulighed for at udforske en mere teoribaseret tilgang til emnet, nu hvor alternativerne synes velafprøvet.
Bogen rummer syv kapitler, hvori vi når rundt om alt fra myter om søvnen, søvnbiologi, drømmenes univers, søvnmønstre ud fra alder og naturligvis søvnløshed. Et stærkt karakteristika for bogen er dens meget pædagogiske præsentation af emnet. Birgitte Rahbek Kornum har virkelig gjort en dyd ud af at gøre emnet tilgængeligt for alle os, som ikke rokerer rundt med ord som coerlus, histamin og tegmentum på daglig basis. Det gør hun blandt andet gennem en stor brug af billedsprog, når de tunge processer skal forklares og fagtermer sættes i spil. Et eksempel er beskrivelsen af hjernens rensesystem – “det glymfatiske system”.
”Når hjernen bruges om dagen, dannes der affaldsstoffer. De skal fjernes løbende, for at hjernen kan blive ved med at fungere godt. Det sker om natten under søvn, hvor hjernen gennemrisles af vand, der langsomt trækker affaldsstofferne med sig. Som puttede man nyopgravede kartofler i en stor si og lod dem overrisle med rindende, rent vand. Under sien ville der løbe møgbeskidt vand ud, og kartoflerne ville langsomt blive renset for jord. Otte timer senere ville kartoflerne være klar til brug.” (59)
Kornum lykkedes rigtigt godt med det, hvilket betyder at jeg ved endt læsning har fået et solidt indblik i hjernens elementer og funktioner uden at ryge af i svinget, når fagterminologien kommer på banen. Bogens mange infografikker bidrager også til forståelsen. Det bliver dog lidt dobbelt pålæg at få serveret resultatet fra et forskningsstudie på én side for derefter at få den præcis samme information i en infografik på næste side. Det er formodentligt tænkt som et ‘pædagogisk move’, men efter min mening har det den virkning, at man er tilbøjelig til at springe hurtigere over infografikkerne, som egentligt er virkelig fint løst.
”Det overordnede tema er, at hvis krybdyrhjernen registrerer en fare eller et behov, så vil den sørge for at holde dig vågen, indtil der er rettet op på problemet. Når du forstår, hvilke forhold der via krybdyrhjernen forstyrrer din søvn, så vil du måske bedre kunne identificere ting i din hverdag, der holder dig unødigt vågen.” (94)
Et de kapitler, der tiltaler mig mest er kapitlet om søvnløshed, hvori Kornum forklarer de faktorer, der spiller ind på søvnen, og som kan holde dig vågen. Forklaringerne tager udgangspunkt i den del af hjernen, som ofte omtales som krybdyrhjernen og dennes indflydelse på søvn og vågenhed. Kapitel 6 er det kapitel, der er mest hands on ved at opstille en række råd og forslag til at sove bedre. Noget vil være old news for de fleste og andet måske nyt. Om det er det ene eller det andet, så får det en ny dimension ved at hvert råd er så fint teoretisk funderet. En ting jeg selv overvejer at afprøve er søvn-dagbogen. Noget så enkelt som at skrive et par tanker ned om aftenen, de tanker der ellers nemt kunne køre et Grand Prix rundt i mit hoved. Det er bevist, at denne metode har gode resultater specielt for aldersgruppen 18-30 år. ”Hele fidusen med alt det skriveri er at forsikre hjernen om, at den ikke behøver at huske på noget.” (162)
Selvom det til tider er lettere nedslående for en dårlig sover som mig at dykke ned i, hvor usundt det er for kroppen at mangle søvn, så har det været ret interessant at blive klogere på biologien bag vores søvn og ikke mindst hjernens finurlige egenskaber, særligt fordi Kornum gør det så nemt at følge med.