BOGANMELDELSE: De ting du først kan se, når du sætter farten ned (2012/2019) af Haemin Sunim

De ting du først kan se, når du sætter farten ned – Kunsten at finde ro i en travl verden af Haemin Sunim, 2012. Læste og anmeldte udgave er på dansk fra 2019. 279 sider. Forlag: People’s Press 

Anmeldereksemplaret er modtaget af forlaget – tak!

Bedømmelse:

Jo mere travlt vi har, desto mere søger vi at sætte farten ned. Livsstils-former, meditation og åndelige retninger som slow living og mindfulness dukker frem som svaret på, hvordan vi skaber sundhed indefra og ud. Vi prøver at finde det rette miks i den mad og drikkelse, vi indtager. Vi leder efter balancen i kriger-stillingen til yoga eller med sved på panden, når dagens frustrationer bokses ud i en ring. Vi opsøger roen i litteraturen, hvor talrige bøger inviterer os til at stoppe op og trække vejret. Men hvordan gør vi så egentligt det?

Vi kender kun verden gennem vores sinds vindue.

Når vores sind støjer, støjer verden også.

Og når vores sind er fredfyldt, er verden det også.

At kende vores sind er lige så vigtigt

som at forsøge at ændre verden (29)

Som zenbuddhistisk munk, oplever forfatter Haemin Sumin jævnligt at blive bedt om råd til håndteringen af tilværelsens udfordringer. Han begyndte i det små at besvare spørgsmål på sociale medieplatforme, som Twitter og Facebook, hvilket endte ud med De ting du først kan se, når du sætter farten ned, som blev udgivet første gang i Sydkorea i 2012. Bogen har otte kapitler om forskellige af livets aspekter – fra kærlighed og forhold til arbejde og ambitioner. Hvert kapitel begynder med et essay og dernæst en række korte budskaber – råd og visdomsord. Disse følges af endnu et kortere essay og en række korte opfordringer til refleksion. Bogen er fyldt med farverige illustrationer, alle lavet af kunstneren Youngcheol Lee.

For mig står essayene klart frem, som dem, der fungerer bedst i bogform. Jeg vil særligt fremhæve essayet Bliv ven med dine følelser i kapitel to om mindfulness. Essayet tager fat om, hvordan en moderne og travl hverdag påvirker vores måde at takle egne følelser og oplevelser på. Det vil selvfølgeligt være ganske individuelt, hvilke emner og tematikker, vi tiltrækkes af, men for mig er dette en interessant indramning af en problematik. Nemlig;  vores ønske om at kontrollere eller flygte fra en negativ følelse, så vi ikke bliver overvældet eller truet af den. Vi har vel aldrig været ivrige efter at søge smerten, hverken den fysiske eller den psykiske, men i dag er der meget fokus på,  at ingenting må gøre rigtigt ondt. Tingene må ikke rigtigt koste os noget. Jeg tror, at den tanke nemt kan gøre smerten værre. I hvertfald for mit eget vedkommende. På den måde rammer essayet, for mig at se, ned i det, jeg vil kalde den moderne ‘nul- smerte kultur.’

Forestil dig, at en stærk negativ følelse er som mudder, der hvirvler rundt i et akvarium. For at få mudderet til at synke ned på bunden af akvariet, så du kan se fiskene, skal du lade være med at stikke hænderne ned i det mudrede vand og forsøge at skubbe mudderet ned på bunden. Jo mere du skubber, des mere pisker du mudderet op. (56)

Mange af de korte budskaber og livsguldkorn bliver lidt for banale og kliché- prægede. For eksempel, når jeg skal mindes om, at alt er mere overskueligt efter en god nattesøvn. Klichéer stammer selvfølgelig fra en sandhed, og jeg kan sagtens se fidusen i, at et lille dagligt budskab som dette, rummer en enkelthed og fordøjelighed, der vil virke appellerende for nogen.

Den store mængde af budskaber virker overdyngende på mig. Efter hvert kapitel føler jeg mig mættet af en så kompakt servering af visdomsord, lige i hælene på hinanden. Som tidligere nævnt, startede Haemin Sumin ud med en daglig dosis visdom på de sociale medier. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de stadig fungerer bedst i det format? Enkeltvis. Et lille, dagligt zen-buddhistisk indspark, på vej på arbejde eller med næsen i madpakken i frokostpausen.

Jeg vil dog bemærke, at forfatteren i bogens indledning opfordrer læseren til at læse langsomt. Så hvis man, som jeg, oplever en fyldt mave, når man læser bogen, så gør det måske heller ikke noget at tage en pause? Og blot fordi, at jeg selv lader til at have en grænse for, hvor mange visdomsord, jeg kan tage til mig ad gangen, så behøver det jo ikke at betyde, at I andre har. Alt i alt er De ting du først kan se, når du sætter farten ned – en bog, der fint og illustrativt forener livsstilstanker, åndelighed og kloge guldkorn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.