BOGANMELDELSE: “Vi burde alle være feminister” (2014) & “Brev til en nybagt forælder” (2017) af Chimamanda Ngozi Adichie. ANMELDEREKSEMPLAR


Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie, 2014. Sidetal: 64. Forlag: Gyldendal.

Bedømmelse:

Brev til en nybagt forælder – Et feministisk manifest i femten punkter af Chimamanda Ngozi Adichie, 2017. Sidetal: 95. Forlag: Gyldendal.

Bedømmelse:

 

“Vi har udviklet os. Men vores forestillinger om køn har ikke udviklet sig ret meget” (s. 19, Vi burde alle være feminister).

 

Feminisme, køn og ligestilling er glødende aktuelle emner og debatteres i mange kredse. Egentligt har emnerne fyldt i flere årtier, og har altid været et omdrejningspunkt for fokus. Om det er i det skjulte og med små oprørske handlinger, brændende bh’er eller afslørende billeder og rystende numser, så er feminisme kommet for at blive. Og heldigvis. For der er stadig lang vej.

Jeg har læst to af Adichies bøger om emnet. Vi burde alle være feminister kan anses som værende en generel introduktion til feminisme, hvorfor feminisme er vigtig og eksempler på, hvad det er vi står overfor. Gennem mit psykologistudie, var jeg heldig at stifte bekendtskab med flere feministiske skrifter og jeg har altid fundet debatten interessant. Adichies måde at formidle feminisme på, er et moderne pust hertil, som jeg ikke kan anbefale nok. Med humor, talrige dagligdags eksempler og et koncist sprog, fortæller hun om noget meget komplekst og vigtigt. På kun 52 sider (+ et par siders reklame for hendes resterende forfatterskab), formår hun at forklare vores kønsrolleforståelse, bevidstgøre at vi gennem sproget reproducerer ulighed og fastlåste kønsroller og magtpositioner, og ikke mindst bringe håb til en bedre, og mere ligestillet, verden.

Vi burde alle være feminister er den slags essay, som man kan læse om og om igen. Adichie skriver; “Kultur skaber ikke mennesker. Mennesker skaber kultur” (s. 50). Dertil har jeg en tilføjelse. Kultur skaber mennesker, når vi livsløst følger med, ikke sætter spørgsmålstegn ved tingene og ikke råber op. Så er det andre, som skaber kulturen, som dermed skaber os. Men hvis vi forholder os til os selv og hinanden, hvis vi udfordrer normerne og ikke stiller os til tåls med at gøre, det man altid har gjort, så er vi medskabere af kultur. Jeg er sikker på, at hvis man læser Vi burde alle være feminister, vil man blive opmærksom på denne vigtige pointe.

“Køn har betydning overalt i verden. Og i dag vil jeg foreslå, at vi begynder at drømme om  og at planlægge en anden verden. En mere retfærdig verden. En verden med lykkeligere mænd og lykkeligere kvinder, som er mere tro mod sig selv. Og vi begynder her: Vi må opdrage vores døtre anderledes. Vi må opdrage vores sønner anderledes.” (s. 27)

Den anden bog, Et brev til en nybagt forælder – Et feministisk manifest i femten punkter, kan sagtens læses uafhængigt af Vi burde alle være feminister. Hvis man endelig skal vælge, vil jeg anbefale Vi burde alle være feminister, fordi den er mere generel, men ikke deraf mindre detaljeret. Brev til en nybagt forælder er baseret på et brev Adichie skrev til sin veninde, som bad om hjælp til at opdrage sin datter til at blive feminist. Den er opdelt i femten punkter, som omhandler alt lige fra hvordan det påvirker ens barn, hvis man kun helliger sig morrollen,  til hvor vigtigt det er, og hvorledes, man snakker om seksualitet, romantik og kønsdele med sin datter. På samme måde som i Vi burde alle være feminister, er der også her dagligdags eksempler, humor og et simpelt sprog, som ikke akademiserer et emne, der bør være i alles interesse.

“Madlavningsevner er ikke forudinstalleret i vaginaen.” (s. 23)

Og igen er der også fokus på, hvordan vores sprogbrug i det subtile, kan være med til at reproducere ulighed, fordomme og begrænsninger. Et område som jeg personligt finder meget interessant og vigtigt i kampen og ligestilling.

Omend bogen er baseret på et brev til en veninde, som ønsker at opdrage en feministisk pige, vil jeg mene at den går langt ud over denne konstellation. En far og søn vil også gavne af den. På samme måde kan man også få en masse ud af bogen, uden selv at have børn. De fleste af os har relationer med børn og unge, lige som vi alle engang selv har været børn, og stadig er det inderst inde. Brev til en nybagt forælder er aktuel og givende for alle, som ønsker en mere accepterende og ligeværdig verden. Men er naturligvis med sin titel, en oplagt gave til de nybagte forælder.

“Hun skal vide og forstå, at folk vælger forskellige veje i verden, og at så længe disse veje ikke skader andre, så er de gyldige veje, som hun skal respektere.” (s. 82)

Læs bøgerne. Og når du er færdig, så læs dem igen.

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplarerne.

 

 

1 tanke om “BOGANMELDELSE: “Vi burde alle være feminister” (2014) & “Brev til en nybagt forælder” (2017) af Chimamanda Ngozi Adichie. ANMELDEREKSEMPLAR”

  1. Jeg har læst dem begge, senest et brev til en nybagt forældre, som jeg var særlig begejstret for. Jeg er helt enig med dig i, at det bestemt er nogle bøger som man bare skal læse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *