Bedste litterære julegave 2016


Årets allerbedste julegave må være dette fine bogsmykke. Jeg fik det tilsendt kort før d. 24.december af Læs for Livet og har gået med det lige siden. Halskæden er med til at minde mig, og andre, om skønlitteratur, fortællinger og Litteraturhusets vigtighed. Og ja, jeg er én af de der irriterende personer, som sidder ubevidst og leger med min halskæde, til skue for alt og alle. Jeg kan informere om, at det ikke kun er mig, som har bemærket hvor fint den glimter.

Smykket er designet af Mette Holbæk og overskuddet går til organisationen Læs For Livet, som jeg har nævnt før. Læs for Livet er en non-profit organisation stiftet af forfatter og litterat, Rachel Röst, med henblik på at indsamle bøger og herefter lave biblioteker på institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge – børnehjem, familieafdelinger, ungdomsklubber etc.. Det er et helt fantastisk og meningsfuldt projekt, som jeg er sikker på gør en stor forskel. Omend det er en trist ting, bliver projektet ikke mindre fantastisk af, at Rachel Röst selv blev anbragt i en alder af 16 – måske derfor består projektets fundament af en særlig oprigtighed og engagement.

Hvad har jeres bedste litterære gave været i år?

 

1 tanke om “Bedste litterære julegave 2016”

  1. Pingback: Støt udsatte børn og unge med bøger - Litteraturhuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *