Ro på. Fremtiden er din – du bestemmer selv af Camilla Skovgaard, 2018.160 sider. Forlag: Gyldendal. Tak til forlaget for gaven!
Bedømmelse: 
Statistikkerne taler sit tydelige sprog – de unge er stressede og pressede i dag. Èn af årsagerne er uddannelsessystemet, hvor det ikke kun er ens faglige viden og flittighed der bliver sat på prøve. Men måske særligt ens selvtillid, selvværd og udholdenhed i et system, der ikke er menneskeligt. Som psykolog sidder jeg dagligt med pressede unge fra gymnasier og universiteter, og er derfor lykkelig over Ro på. For fremtiden ER din.
I Ro på kommer vi i øjenhøjde med mennesker, som på forskellig vis har mødt uddannelsessystemet og omverdenens forventninger. Udover at forfatteren, journalist Camilla Skovgaard, deler sin egen historie introduceres vi for politikere, direktører, studerende og andre, som deler deres personlige fortælling. Hver fortælling afsluttes med, at den pågældende giver råd om alt fra, hvis du er i tvivl om fremtiden til hvis du oplever stress på studiet. Udover de personlige fortællinger, understøttes pointerne med statistik og udtalelser fra relevante fagfolk.
I min praksis er jeg vant til at kigge på menneskets samlede fortælling. Dvs. hvordan de trives på sin uddannelse, men også hvad der måske fylder derhjemme, på arbejdet, hvad de har af fysiske problemstillinger etc.. Ro på kan noget særligt, for der zoomes ind på uddannelsessystemet, som nu engang er en stor synder i unges mistrivsel i dag. De forskellige historier øger sandsynligheden for, at læseren kan finde en fortælling at spejle sig i. Det er vigtigt, for én af grundene til at mistrivslen fortsætter, er at unge i dag internaliserer systemets vanvid og forstår det som et individuelt problem. Derfor gør de hverken oprør eller kan undgå at føle, at det er dem personligt, der er noget galt med. Det gør ondt at sidde med unge, som er overbevist om, at alle andre flyver gennem studiet. At alle ved, hvad de vil i fremtiden og som desuden får 12taller på stribe. Det giver en følelse af, at man er den eneste som ikke kan klare mosten.
“En aften mødtes jeg med nogle gamle studiekammerater til en fest. (…) flere af dem fortalte om, hvordan de også havde følt sig usikre på studiet, havde følt det svært at mestre det hele og havde været på randen af stress.”
Udover at bogen kan vise læseren, at vedkommende ikke er alene med sin usikkerhed og fortvivlelse i, kan den også inspirere til at vælge de veje, som ellers er udskældt af politikerne. De personlige historier viser, hvordan vejen gennem uddannelse, og livet generelt, i virkeligheden er. Du går ned af kringlede stier, du fejler, du fortryder og påbegynder nye veje.. men i sidste ende, skal alt nok gå, og du lærer gennem hele processen.
Det eneste jeg kunne have ønsket for bogen var, at der var færre højtuddannede mennesker, og flere med fx professionsbachelorer og kreative fag. Selvom portrætterne viser, at alle går ad kringlede veje, så sender det et uheldigt signal, at der er en overvægt af mennesker i privilegerede stillinger. Selv de studerende er for det meste i gang med prestigefyldte uddannelser samtidig med, at de har spændende og krævende studiejobs. Nina, som er droppet ud af forskellige uddannelser, men endelig har fundet sin hylde på pædagoguddannelsen, og som prioriterer fordybelse frem for studiejob, og ligeså vigtig at belyse. Et af problemerne ved systemet er netop, at der ligges meget vægt på, at man får høje karakterer og højest mulig uddannelse. Det er bare ikke alle der hverken vil eller kan det. Og det bør være helt okay.
På trods af ovenstående, vil jeg alligevel anbefale bogen til alle unge, og til alle voksne som kender en ung. Og måske særligt de voksne, som kender en ung som klarer sig strålende. For det er sandsynligt, at der er en vis grad af mistrivsel på trods af 12tallerne. Der er behov for, at unge forstår, at det er systemet den er gal med og at alle kæmper med de høje forventninger. Der er brug for, at de unge tør sige fra og råbe højt, når tingene er svært. Og ikke kun i anonyme spørgeskemaundersøgelser eller til sin psykolog bag lukkede døre. Men også til hinanden, sine undervisere og til politikerne. Det er dét som kan rykke noget i sidste ende. Det håber jeg, at denne bog kan inspirere til.
“I takt med at jeg slap alle tanker om CV, fremtid og mål, oplevede jeg, hvordan stress og angst blev erstattet af nysgerrighed, mod og en kildrende fornemmelse i maven.”
Hvis du, eller én du kender, kan mærke at det presser på med fremtiden, det presser på med hvad du skal gøre, om du nu kommer til at vælge forkert, om du er god nok til det der venter dig etc., er du mere end velkommen til at kontakte mig på ElenaLeah.dk. Til daglig arbejder jeg med unge med netop de bekymringer.