Årets julegaver

Generelt har jeg det lidt svært med julegaver og materielle ting i det hele taget. Som samfund producerer vi alt for mange (unødvendige) ting, og vi overforbruger for et godt ord. Skraldet tager særligt de fattige lande og vores miljø, indtil videre. Det er vi jo godt klar over, men glemmer det ofte idet den nyeste tøjkollektion rammer butikkerne eller der er et godt tilbud. At vi så samtidig har traditioner og helligdage, som opfordrer til endnu mere køb, er ambivalent for mig. Jeg kan også godt lide ting, og at få julegaver, men jeg prøver samtidig at være en bevidst forbruger, for jeg ved at vi stemmer på hvilken verden vi ønsker, med hver eneste krone vi bruger. Derfor er det særligt glædeligt for mig, når jeg finder ting jeg i forvejen bruger, i et miljøbevidst og etisk format.

Sidste år skrev jeg et indlæg med litterære julegaver, som mange fandt nyttig. I år vil jeg også præsentere nogle gaveideer, og har i samarbejde med virksomhederne bag, sørget for at I kan vinde julegaver fra Litteraturhuset.

Paperblanks er særligt kendt for sine smukke kalendre og notesbøger. Det unikke ved Paperblanks er uden tvivl æstetikken og kvaliteten, og så tager de samtidig ansvar. Følgende citat er lånt fra deres hjemmeside:

“We are people who love to create and who appreciate the rich artistic history of human culture. We are also committed to being responsible global citizens; by utilising acid-free, sustainable forest paper and 100% recycled binder boards we advocate for social and environmental responsibility and support organisations that do the same.”

Som om det ikke er nok, så er udvalget også bredt. Om du er til gyldne persiske toner, dystre gotiske farver eller funklende og farverige blomster, Paperblanks har det. Du kan finde produkterne i Politikens Boghal, Bog&Idé og mange flere. I Danmark er det virksomheden CulturePlus, som er bindeleddet til Paperblanks.

Du kan vinde den viste kalender og notesbogen fra PaperBlanks. Læs videre om hvordan.

En anden ting, som er en rar gave at få, er the. Der findes mange hyggelige tebutikker efterhånden, flere med tilhørende salon, men et af mine favoritthemærker er NuTe. Udover at NuTe smager skønt (hvilket ikke er en selvfølge med te), så kommer den også i fine indpakninger og er skandinavisk. Ligesom med paperblanks, er NuTe også miljøbevidste. Deres smukke trædåser er FSC-mærket og theen er økologisk. Læs mere om FCS-mærket her.

I samarbejde med NuTe kan du vinde en Organic White Tea – White Winter 200g, som dufter dejligt af jul og vinterhygge – VINDEREN AF NuTe ER FUNDET OG ANNONCERET PÅ INSTAGRAM.

For at deltage i konkurrencen om PaperBlanks, skal du skrive en lille julehilsen til indlægget 🙂

Følg også med på Instagram, hvor du kan få ekstra lod i konkurrencen.

Bemærk at vinderen af PaperBlanks bliver fundet d. 23 december. Gaven bliver afsendt/kan hentes efter d. 23 december.

5 tanker om “Årets julegaver”

  1. Jeg ønsker mig et godt helbred til mine kære, jeg ønsker mig mindre sorg og mere lykke for dem som har haft et hårdt år, jeg ønsker mig, at de og jeg skal holde sammen og være glade for hinanden. Derudover ønsker jeg alle eksaminspressede studerende held og lykke og også tid til at slappe af og holde jul, som jeg selv stiler hårdt efter.

    Tak for hyggelige konkurrencer.
    P.S. I konkurrencen om PaperBlanks mener du vist d. 23 i stedet for d. 13 dec? 🙂

  2. Jeg ville ønske, at der var flere der lukkede deres hjem op for hjemløse. Jeg drømmer selv om at invitere en hjemløs med til jul en dag. Jeg er sikker på, det ville være en god oplevelse. Hvis flere gjorde det tror jeg, der ville blive brudt med et par fordomme.
    Jeg ønsker teen.

  3. Jeg sender en tanke til alle dem dem der gerne vil give deres børn den bedste jul, men ikke har råd.
    Jeg ønsker at der er bedre vilkår for de mennesker der ikke kan navigere et ‘normalt’ liv. Vi lever i et rigt samfund med massivt overforbrug. Det kan ikke passe at der skal være børn der ikke oplever juleaften, eller tilsvarende.
    Hvis jeg vinder vil jeg vælge PaperBlanks . Så smukke. Jeg er vild med te, men endnu mere forelsket i lækre bøger. Med eller uden skrift.
    Ønsker alle en glædelig december.
    Miatilda

  4. Der er meget i denne her verden, jeg ville ønske at ændre for menneskeheden, lige i øjeblikket fylder kvindeundertrykkelse en del i mine tanke pga. dokumentarer og undervisning i skolen – jeg vil gerne sende en tanke til alle de kvinder, som føler sig seksuelt krænket. Vi lever i en verden hvor kvinder ikke kan gå på gaden sent om aftenen, uden at være nervøse for hvad der kan ske for dem. Jeg ønsker mig at alle de kvinder (og mænd) der er blevet misbrugt, blufærdighedskrænket eller seksuelt krænket på anden måde, kan genfinde forbindelsen med deres krop og komme ovenpå i livet igen.

    Jeg vil gerne vinde PaperBlanks, så jeg kan fylde notesbogen med en masse tankemylder.
    Glædelig 1. december, jeg håber, at du nyder Marrakech 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *